søndag den 21. december 2008

Årets julegave!

Hvor er det synd...... fik du ikke købt alle dine julegaver?
Du kan nå det endnu!
Her er årets julegaveide til den tosssede (soft-)agility hundefører.
Se mere på vores anden blog Hundefamilien!

lørdag den 20. december 2008

Stormfulde højder

John kan faktisk flyvesom Superman ser vi her, mens Saccha tager springet " John er nu meget lærenem, han kigger bare på mig og aber efter!" siger Sacha.
Her følger mere fra dagens ekstratræning senere!
Pia har heldigvis taget nogle fine billeder som vi drysser lidt af ud her på bloggen!

De fremmødte i dag var:

Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten terrier)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
John & Sacha (Græsk gadehund)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Hanne & Cuda (border collie)
Helle & Lubaya (Basenji)
Anette & Sussie (ægte nyklippet blandingshund)
& Bella(glad labrador)
& Sille(glad vandpythund) i 10 minutter


"Her kigger man og smiler pænt når fotografen beder om det, og så er alle godbidderne spist, hvorfor skal man så gøre det? - jeg tror jeg klager!" siger Hemi

Forsvundne hunde efterlyses

2 stakkels hunde er forsvundet fra deres stakkels ejer, jeg kender ikke de nærmere omstændigheder men gætter på at de i bedste fald måske kan findes i området Verninge-Tommerup-Frøbjerg-Orte -Glamsbjerg-Nårup.
Kontakt ejeren hvis I støder på dem!

tirsdag den 16. december 2008

Ekstratræning nu på lørdag

Der er ekstratræning på lørdag d.20/12 kl.10-ca.12...

Per tager kaffe og lidt slik med, evt. ønsker modtages på mail!

Men kom ikke før tidligst 9.45 da det er det tidspunkt Per regner med senest at komme og låse op på......
For sjov skyld medbringes en nøgle denne gang...(men ikke til toilettet)

Så er det også i dag at Helle og Lubaya dukker op for at prøve om softagility er sagen.
Det er lige før vi så skal have balancen og alt det andet frem også, så skal I bare se løjer!
Men vi ser lige hvad vi kan slæbe.....

Hvad vi i virkeligheden skal lave af muligvis udmattende og en smule anstrengende motionsøvelser, vil afhænge af hvem vi er på dagen, hvordan man har sovet om natten og hvor gode vitserne er -altså hvor slemt det bliver - og det kan ikke kun blive værre end at købe de sidste julegaver d.24/12...
Summa summarum: Altså alletiders chance for god motion hvis du absolut vil bevæge dig, og lidt chokolade til dessert for at rette op på skaden ....

Men husk gummistøvler i reserve, til eventuel softstøvle-agility, så smiler solen formentlig til dig kl.11, hvilket den nok ikke gør hvis røjserne ligger derhjemme.
Og julegaverne kan købes bagefter.

Og de bedste godbidder! Dog ikke juleanden da hundene kløjs i benene.

Til nye soft-agility-interesserede fra Bernerklubben:
Hvis I har lyst til at prøve hvad softagility er for noget, er I velkommen til at komme og møde op, det er rimeligt harmløst men stærkt vanedannende, og kræver et åbent og humoristik sind + at hund og ejer kan lide hinanden(og medbring 1 stk.udvokset hund) , men send lige en email til Per først så mængden af pølser og det der skal laves kan tilpasses de fremmødte - og især: læs lidt om softagility her på bloggen(kig på de gamle indlæg)!

lørdag den 6. december 2008

Super!


Dagens ekstratræning gik vældig godt, det er en fornøjelse at se når der er "flow" i det I laver, og opleve de individuelle fremskridt!
Og det endda selvom det var længe siden sidst, og temmelig vådt føre i dag!
Et par overskrifter fra i dag kunne være "Bobby 27 gange gennem tunnellen helt på lovlig vis!", "sjove ballettrin og forskift til alle", og "hvorfor gør min hund hele tiden?"....
John & Lis har desuden været så venlige at kaste sig over opgaven med at lave vore nye forhindring "Posen" så vi får endnu en ny forhindring at lege med til foraaret!
Det ser lovende ud og det er vi rigtig glade for på holdet!
Desværre blev Per nødt til at tage det meste af slikket med hjem, da det ikke blev spist, tsk-tsk...
Det var godt nok ærgerligt (gumle-gumle), og kaffen blev sørme heller ikke drukket!
(men det skyldtes nok at nøglen til klubhuset lå hjemme i privaten så vi ikke kunne komme ind i klubhuset og finde kopper til kaffen)!
Heldigvis var der helt tilfældigvis en tunnel, 12 slalompinde,5 runde pinde og en rulle gaffatape og en bidetang bag i Pers bil, så vi kunne alligevel få lavet en udfordrende bane der gav en vis mening:)

De fremmødte i dag var:
Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten terrier)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
John & Sacha (Græsk gadehund)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Hanne & Cuda (border collie)

Her skrives mere på et tidspunkt, det skal blot bemærkes at Sille og Bella efter dagens træning fjernede alle glemte godbidder fra træningsområdet og testede alle tilgængelige vandhuller...

Næste gang der er ekstratræning er lørdag d.20/12 kl.10-ca.12...

Per tager kaffe og lidt slik med, evt. ønsker modtages på mail!

Men kom ikke før tidligst 9.45 da det er det tidspunkt Per regner med senest at komme og låse op på.

Nye soft-agility-interesserede fra Bernerklubben:
Hvis I har lyst til at prøve hvad softagility er for noget, er I velkommen til at komme og prøve (medbring 1 stk.udvokset hund) , men send lige en email til Per først - og læs lidt om det her på bloggen!

søndag den 30. november 2008

Ekstratræning på lørdag

Det er allerede kl.9.30-ca.11.30 på lørdag.

Per tager kaffe og lidt slik med, evt. ønsker modtages på mail!

Men kom ikke før tidligst 9.15 da det er det tidspunkt Per regner med senest at komme og låse op på.

Nye soft-agility-interesserede fra Bernerklubben:Hvis I har lyst til at prøve hvad softagility er for noget, er I velkommen til at komme og prøve (medbring 1 stk.udvokset hund) , men send lige en email til Per først - og læs lidt om det her på bloggen!

Der er også træning d.20/12 kl.10-ca.12

De nye hold- har du fået meldt dig og din hund til hos Per?

Her er et foreløbigt overblik over hvem der samlet set går til softagility/Rally-O i den nye sæson!
Og hvem der måske kommer hvis de får meldt sig til:)

Jeg har forsøgt at sætte lidt forslag til tider på den enkelte, men det hele skal gå op i en højere enhed i sidste ende - der er altså ikke tale om den endelig holdopdeling i det følgende!

Om niveauet:
Bemærk at der er ikke inddelt i begyndere og fortsættere osv., da vi ikke er så konkurrenceprægede, men prøver at lave differentieret softagility (det lyder da meget godt!?),så det passer til den enkelte hund/fører!
Derimod er det vigtigt at man er på hold med nogle mennesker/hunde som man hygger sig med og kan udvikle sig sammen med!
Bemærk at
Lubaya godt nok er ny, men hun er en rutineret agilityhund som har trænet Helle godt! - ligeledes har vi nogle andre herlige hunde og mennesker som med stort engagement er blevet rigtig skrappe på forholdsvis kort tid:)
Der ventes en del nye hunde og mennesker som ikke har prøvet softagility før, og I er hjertelig velkommen til at skabe nogle rigtig positive oplevelser med jeres hunde:)

Status
Det er muligt at vi er ved at være nået til hvad vi kan klare at have af deltagere til soft agility/Rally-O, men det vides altså først når krudtrøgen har lagt sig/ tilmeldingerne er i hus fra nedennævnte mennesker- det skader ikke at spørge om der er ledige pladser (send gerne en email til Per).
Er vi rigeligt vil der blive lavet en venteliste.

Træning 1:
Her er p.t. op til 8-10-11-12 deltagere kendt, I ved selv hvem :)

Træning 2:

Giv venligst Per en melding mht. hvad tid I kan træne mht. onsdagstræning
(fleksibilitet er velkommen!):
I øjeblikket er det kun Erik og Maxwell der kommer 19,30, så der skulle vi gerne have nogen med på holdet, istedet for kl.18.....
Hvem er hurtigst, John eller Sacha? Foto:Mogens

Dem vi ved kommer med sikkerhed:
Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
træning 2 kl.18

Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten terrier)
træning 2 kl.18
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
træning 2 kl.18

John & Sacha (Græsk gadehund)
træning 2 kl.18

Lis & Bobby (Golden Retriever)
træning 2 kl.18
Anette & Sussie (ægte blandingshund)
træning 2 kl.18
Hanne & Cuda (border collie) - nye
træning 2 kl.18
Helle og Lubaya (Basenji) - nye - kun softagility
træning 2 kl.18
Vivi og Noah (Berner)
træning 2 kl.18?træning 2 kl.19.30?

Erik og Maxwell(Berner)
- træning 2 kl.19.30

Helene (træner) og Den ukendte hund(Berner)
- må komme når de kan,hvis de kan
!
----------------------------------------------------
Kommer måske! - iflg.Rygters Bureau?
Kære hundevenner! Giv venligst Per en hurtig melding mht. om I skal gå til softagility/rally-O, og hvornår I bedst kan(fleksibilitet er velkommen!)!
Annette og Norman (Berner) træning 2 kl.19.30?
Birthe og Nillermand (Jack Russell Terrier) træning 2 kl.18? træning 2 kl.19.30?
5 hunde fra Trilles gamle hold (Bernere)? træning 2 kl.19.30?

Så går det (snart) løs med soft agility!

Et glimt fra september-træningen 2008.
Foto:Carstens Renoveringsfirma

Kære hundevenner!
Det tegner til en ny spændende sæson!
Se træningstiderne nederst på indlægget her!

Især for jer der ikke har gået til det før:
Alle der kunne tænke sig at gå til softagility/rally-O skal tilmelde sig hurtigst muligt hvis man vil være sikret en plads i det nye år - Giv Per en hurtig melding, så får du svar om der muligvis er plads!

Det der står med småt:
Jeg vil gerne have at I der ikke har gået til det før, efter at have sendt emailen til Per + fået respons, forsøger at møde op en af de gange der er ekstratræning i december-januar for at se om det nu også er sagen for alle parter:)
Medbring venligst 1 stk. hund og godt humør!
Så ved vi nemlig alle hvad vi kan regne med.

For de gamle!:
Altså jer med erfaring, det har ikke noget med ens egen eller hundens alder at gøre, men de af jer der har givet klare meldinger til Per på det seneste, behøver ikke gentage sig selv mht.tilmelding:)

Alle:
Træningstiderne ser således ud:

Uofficiel ekstratræning i soft agility!
Det er det vi har nu, det er uden for sæsonen og kun fordi vi godt kan lide det selvom det er vinter!
Det forventes at være flg. datoer:
Lørdag 6/12 9.30-11.30
Lørdagene 20/12,17/1 & 30/1 kl.10-ca.12.
Datoerne kan evt. ændres efter nærmere aftale med holdet.

Træning 1:
Vi starter sæsonen på lørdage og det gør alle de andre såmænd også, dog minus Rally-O.

Træning 2:
Per & Joan kigger stolte på den dybt engagerede Bobby, mens Lis kalder...
Foto:Carstens Canonfirma

Det er onsdag aften vi nu overgår til.
Så har vi Rally-O og Joan med igen, vi kombinerer soft agility & Rally-O, og laver delehold som I kender det.....
Eksempel: Hvis man starter med softagility kl.18, så skifter man ca. 18.45 til rally-O og omvendt.
Dvs.medmindre der er andet aftalt med Joan eller Per,regner vi med at I er med på begge sportsgrene, helt afhængig af hvad hund & ejer kan overkomme/har lyst til.
Det kan selvfølgelig også kombineres med lidt lydighedstræning 19.45, hvis man går kl.18 hos os.

Det ene hold møder kl.18 (kom lidt før og spis en pølse/vær med til at sætte banen op), og det andet hold møder 19.30 (kom lidt før og varm hunden op/natmaden er måske en pølse fra grillen..)

På trænermødet i onsdags har vi besluttet at der er træning følgende dage:

Træning 1

Lørdag d. 24-01, Lørdag d. 07-02, Lørdag d. 21-02, Lørdag d. 07-03, Lørdag d. 21-03 samt Lørdag d. 04-04

6 x træning kr. 250,00

Hvalpehold v. Birgit kl. 12,00-13,00. Begynderhold v. Trille & Helene kl. 10,30-11,30.LP hold ved Trine kl. 10,30-11,30. Softagility v. Per 10,00-12,00

Træning 2

Onsdag d. 15-04, Onsdag d. 22-04, Onsdag d. 29-04, Onsdag d. 06-05, Onsdag d. 13-05, Onsdag d. 20-05, Onsdag d. 27-05, Onsdag d. 03-06

Onsdag d. 10-06, Onsdag d. 17-06

samt Fælles Sommerafslutning lørdag d. 20-06 (sjovt & hyggeligt!)

Sille prøver sommertøj 2008!

Foto:Carstens pressebureau

10 x træning kr. 350,00

Hvalpehold v. Birgit kl. 18,30-19,30. Begynder v. Trille & Helene kl. 19,45-20,45. LP hold v. Trine kl. 19,45-20,45.

Agility og Rally-O ved henholdsvis Per(undertiden også Birgitte) & Joan kl. 18,00-19,30 og 19,30-21,00

NB! Bemærk at der er rabat, hvis man melder sig til (og betaler) både træning 1 & 2 samtidig!Se mere på Bernerklubbens hjemmeside under "Træning". Der er p.t. ikke aftalt træning for resten af året endnu, men det kommer nok:)

torsdag den 27. november 2008

Træningstider mv.

Det tegner til en ny spændende sæson!

Især for jer der ikke har gået til det før:
Alle der kunne tænke sig at gå til softagility/rally-O skal tilmelde sig hurtigst muligt hvis man vil være sikret en plads i det nye år - så send en email til Per, så får du svar om der er plads!

For de gamle!:
De der har givet klare meldinger til Per på det seneste, behøver ikke gentage sig selv mht.tilmelding.

Alle:
Bloggen ventes opdateret senest nu på søndag formiddag med træningstider/dage osv.
Vi starter sæsonen på lørdage.....

fredag den 21. november 2008

Freddy - den rare ulvemand!

Så var vi til foredrag om aggression hos hunde & ulve i går, med biolog og hunde-/ulveadfærdsforsker Freddy Worm Christiansen, det var faktisk aldeles fremragende!
Fra klubben var Birgitte, Pia, Vibeke, Hanne & Per tilstede i Skallebøllecentret, hvor Pia Grisell & vennerne endnu engang havde arrangeret et godt hundeforedrag med bogsalg & billig mad & drikke!
Freddy er en stille, og rolig mand, og det er tydeligt at han virkelig holder af hunde & ulve, og indholdet af det han fortalte, var også det rene guld!
Freddy & hans kone har tidligere haft ulve i rigtig mange år og studeret deres og andre ulves adfærd, og da de er biologer har det været særdeles godt underbygget videnskabeligt set!
Hunde har de stadigvæk, Alaskan Malemute, det er jo nogle store hunde:)
Vi startede med en lille reportage om "Familieulven": Deres mest unikke ulv gennem årene hed Unni og klarede sig fint til hundeprøver , på ture i omegnen m.v., det var lidt overraskende for undertegnede at høre at de andre hunde bare opfattede den som en hund, bl.a.var der en sort labrador hanhund, som var lidt lun på den!
Freddy bibragte tilhørerne indsigt i bl.a. hvad det er Victoria Stilwell egentlig foretager sig i "Det er mig eller hunden"; med viden om Freddys teorier om ejerskabszoner m.v. og hundesprog, kan vi faktisk på samme måde som fru Stillwell redde mange hunde med problemer som i virkeligheden skyldes manglende viden hos ejerne.....
Jeg har selv læst hans bog fra ende til anden da den udkom, og det var noget af et arbejde at komme gennem den, men den er superduper og kan også bare bruges som opslagsbog.....
Læs om eller køb selv hans fremragende bog fra f.eks Forlaget Trofast.....
Freddy omtalte desuden en unavngiven hjerneforsker og to andre ulveforskere som han har noget at gøre med indimellem i jagten på sandheden.... Runar Næss fra Norge som vi jo har hørt om, og Hanne Hjelmer Jørgensen som der nok ikke er så mange af os der kender....
Men jeg fandt hendes hjemmeside på nettet, og hun er lige så seriøs som Freddy, med f.eks 20-30 bøger som grundlag for bare en enkelt artikel!
Og så må man endda downloade en af hendes bøger,162 sider ganske gratis, fantastisk!
Check det selv her
Freddy var ikke enig i med Turid Rugass i teorierne om de dæmpende signaler, da han efterlyser videnskabelig empirisk konsistens (mine ord)!
Der tager han nok lidt fejl tror jeg, men han har ret i at det ikke er så underbygget som ulvestudierne og at der nok også er noget hun tager fejl i ....
Nu er vi så efterhånden ved at være nået frem til at du finder den nyeste og mest korrekte viden om hunde (& ulve) ved at kombinere dine indtryk fra Freddy & Hallgreen m.fl......
De har nok 85-90 % ret vil jeg tro, og det er rekorden i de sidste 1000 års hundelitteratur, er min aldeles subjektive vurdering!
Kurset bibragte også endnu en mulig deltager på softagility/Rally-O-holdene, nemlig Lubaya som er noget så sjældent som en basenji, med Helle som ejer, I er i hvert fald hjertelig velkomne!

NB!! Mens jeg har skrevet disse linier har jeg opdaget at Helle -måske samtidig- også har skrevet om det samme foredrag på sin glimrende blog (hun har også en meget imponerende hjemmeside), men læs selv mere om foredraget her!

onsdag den 19. november 2008

Efterlysning! Hvem kan lave en pose?


Posen??

Findes der nogen i klubben der kan finde ud af at leve en "pose"?
Den må ikke koste ret meget!
Det er en forhindring som vi mangler for at kunne tilbyde den i soft agility også.....
Der er mange måder det kan laves på, men er du interesseret så giv Per et praj, gerne via email!

Der er først og fremmest brug for en der kan sy selve posen i f.eks noget lærred, så lykkedes det nok at få lavet en kasse dertil!

LØSNING PÅ GÅDEN: Lis & John har straks tilbudt sig, så det er jo alletiders! Det øger simpelthen livskvaliteten for holdet! Tak! Så håber vi at det kan lykke os at udvikle en pose der kan matche den professionelle udgave!

Her ses et par modeller!

Ekstratræningen lørdag d.15/11 - opfølgning

Personlighed? Hvad skal I med det? Er det noget man kan spise?- I har jo mig!

Den kommende ekstratræning bliver lørdag d.6/12 kl.9.30-ca.11.30

Per tager kaffe og lidt slik med, evt. ønsker modtages på mail!

Men kom ikke før tidligst 9.15 da det er det tidspunkt Per regner med senest at komme og låse op på.

De øvrige ekstratrænings-gange bliver formentlig 20/12 kl.10-ca.12 og et par gange i januar (se de tidligere udmeldte datoer & følg med her på siden).

Hvad var det nu vi lavede i lørdags?

Rigtig godt begyndt!
Først hilste vi pænt på hinanden og varmede så hundene op.
De forhindringer vi havde fundet på, blev i praksis til at da Hanne & Cuda var nye startede de med at træne lidt spring med baglænskædning & godbidder, som de senere udvidede med tunnellen på bedste vis.
Den rigtige måde at lære en tunnel at kende på, er at tunnellen er lige og ikke for lang, og at en person så holder hunden, mens føreren går ned i den anden ende og lyder som noget i retning af drengesangeren Robertino!
Husk iøvrigt aldrig at smide godbidder ind i en tunnel for at lokke hunden, for så laver den ikke andet end at rende og lede efter godbidder i tunnellen fremover, forudsat at den er bare lidt madglad!
Langt bedre er det som Hanne også gjorde, at lade stemmen gå i falset og måske lyde bare en smule meget glad, når hunden er i tunnellen, så den ved hvor man er hele tiden og kan løbe efter det.
Altsammen foregik i højt tempo uden snor da der jo er stor fremdrift i Cuda.
Senere prøvede de "firkanten" (4 spring) eller hvad vi skal kalde det sammen med os andre.
Og så var Cuda træt, og sluttede godt af med et par spring.

Imens var de andre rødder i gang med "firkanten" med den twist at først skulle man lave sit eget gennemløb alt efter temperament, og derpå skulle man løbe det samme forløb, men med hunden på højre side, lidt senere kom der numre på hvilket besværliggjorde det noget, men det blev bare bedre og bedre, der var et fint flow i gennemløbet og førerne fik øget opmærksomheden på deres egen placering og adfærd mht.at have hunden på henholdsvis venstre og højre side af sig.

Kaffen og kagen var glimrende, men for at tilgodese eventuel kostomlægning hos træner Per sættes ambitionerne fremover til at lidt kaffe og slik må dække vores sukkerbehov....

Så blev der også trænet slalom med fremadsætning og det gik ret godt, i hvert fald er et par af hundene nede på et mellemrum på 22 cm hvilket nogenlunde er rekorden hidtil!

Der var også mulighed for at tage alle forhindringerne der stod fremme, inkl.bordet som en lille bane, hvis man havde de lyster...

Jeg glemte at sige at man også skal nedkøle hundene igen, eller hvad man nu skal kalde det, nøjagtig lige som en idrætsudøver strækker ud efter at have løbet en længere tur...

Tiden gik utrolig hurtigt, faktisk var vi først færdige omkring 12.30 med oprydning osv......

I virkeligheden er hemmeligheden....
Hemmeligheden ved at det går godt til sådan noget som soft agility ligger i samarbejdet mellem hund og fører, i kvaliteten af opmærksomheden kan man sige.
Hertil kommer så nogle småting som at forstå hvad der skal ske og at føreren ikke laver flere fejl end at hunden kan tænke selv og kompensere for førerens eventuelle fejltagelser:)
Hund & fører må egentlig godt være motiverede også, måske med godbidder(beroliger), noget at trække i (hidser hunden op) eller et pivedyr(giver julelys i øjnene) .....eller kage til føreren(giver øget vægt)....det er individuelt hvad der virker!
F.eks er det ofte godt med nogle gode godbidder, som skal være noget af det bedste hunden ved og som den kun får til det her træning generelt.....
Pølser, ost, skinke, leverstykker m.v. kan f.eks være interessant for hundebasserne!
Og alt hvad man taber på jorden må man jo spise...
Men check vores gamle blogs fra starten af, mht.alt hvad der er værd at vide.....

Når en hund bliver lidt hektisk og hopper en del op af føreren, måske fordi den ser og prøver noget for første gang, er det bare stress fordi den ikke ved hvad ejeren forventer af den.
I så fald er det vigtigt ikke at stille for store krav, men at tage det stille og roligt lidt ad gangen.
Kan man samtidig med sit rolige væsen og tydelige kropssprog vise hunden hvad det er den skal, hjælper det meget på nedstressningen!

Det er en god ide at sige "ja", "super" og "dygtig", altså veksle lidt mellem dem, hvis man virkelig ønsker at stimulere hundens interesse for det der foregår.
På et tidspunkt kommer der så også et par kommandoer på man kan bruge, men find ud af hvad du vil bruge.
Forhindringerne hedder faktisk noget, de hedder: bord, spring, flyv-et, tunnel og ?? (vores egen opfindelse:Hula-hop-ringen) samt A-et og Hjulet (som vi ikke er nået til endnu).
Personligt bruger jeg meget at kalde forhidringerne forskellige andre ting end det de hedder, forkerte navne med andre ord, hvis der f.eks er 22 forhindringer som Bella skal igennem kommer jeg nemt til det i farten, men Bella er ligeglad hun har nemlig aflæst hvad kroppen siger....!
Et par gode udtryk uanset hvad man skal igennem er dog:
Bella (hundens navn) !Bliv! Vente! Fremad! (giver fart!) og Igennem!
Og mange andre tricks er der.....

Kig op!
Mht.opmærksomhed vil jeg lige gøre opmærksom på "Birgitte-metoden", således kaldet i skrivende stund, da jeg ikke ved hvor & hvornår hun har lært det:
Man tager en hund og beder den pænt sætte sig.
Så har man 2 gode godbidder som man har i hver sin hånd.
Hænderne strækkes ud til hver side og man har front mod hunden.
Når hunden så kigger op på en, udbryder man det nok så kendte ord "dygtig" , fører hånden hen til hundens mundtøj og slipper en godbid.
Hvis hunden ikke er syg indtager den godbidden med stor fornøjelse og sætter sig igen eller bliver bedt om det.
Så gentager man seancen indtil man ikke har flere godbidder eller vurderer at hunden har fået sin ration!
Fidusen er at hunden ikke ved hvilken hånd godbidden kommer fra og derfor er nødt til at kigge føreren i øjnene (hvilket jo ikke er det som hunde stræber efter i "hundesprog" normalt).
På et tidspunkt udvider man med ordene "kig op".
Det øger hundens opmærksomhed på føreren, også i andre sammenhænge....

Personligt synes jeg iøvrigt det er rart med fuld opmærksomhed, når man f.eks er ved fortovskanten og skal over vejen og der kommer biler drønende, så er det rart at ens hund(e) bliver siddende et øjeblik uden at komme til skade...

mandag den 17. november 2008

SOS! Omplacering af border collie

Fra Vibekes mailbox kom der lige trimlende en besked om at denne dejlige hund søger et nyt hjem.

Brun/hvid border han på 2 år omplaceres grundet dødsfald i familien.
Fin familiehund, vant til børn og andre hunde.
Oprindeligt fra Belgien. stuevandt og renlig, lydigheds trænet.
Har stambog. Er øjenspejlet fri. Hd fotograferet med C hofter.
Kastreret.

-----------------------------

Han har brug for at vogte får og/eller dyrke soft agility vil jeg tro!

Bemærk dog at han har C-hofter så man skal lige passe lidt ekstra på ham...

Har det jeres interesse eller kender I nogle dygtige hundefolk som han vil få det godt hos, så send straks en mail til Per, så kommer der besked om hvor man kan henvende sig.

lørdag den 15. november 2008

Ekstratræningen lørdag d.15/11

Denne animation har jeg muligvis hugget fra vores hundeven Ole Brønd(Chanci & Dansk Hundeferie) uden særlig tilladelse!

Træningen gik rigtig godt og vi havde det vældig sjovt!
Der var faktisk ikke nogen der lagde mærke til at det måske regnede, faktisk!
Kaffen og kagen smagte rigtig godt og selskabet kunne ikke være bedre!
Og dog! Desværre måtte vi undvære nogle af vores andre gode hundevenner, men vi regner med at ses en anden lørdag, eller når vi igen træner om aftenen ud på foråret!

De fremmødte var:

Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Anette & Sussie (ægte blandingshund)
Hanne & Cuda (border collie)
& Bella & Sille i 10 minutter

Vi havde Hanne med Cuda (border Collie) med, for første gang og det gik også fremragende!
Hanne var ikke vant til at fordi man f.eks klarer at få Cuda gennem tunnellen, så klapper hele holdet spontant og hujer!
Men det gør de altså, så du må hellere vænne dig til det:)
Vi reserverer i hvert fald en plads på holdet med softagility/rally O til jer!

Der vil blive skrevet endnu mere her de kommende dage, men hav lidt tålmodighed, det er jo weekend!
Jeg vil i løbet af et par uger lave en smule raceportræt eller nogle gode henvisninger på familiens anden blog, hvis man vil vide mere om border collier....

Nu på torsdag er vi så 5 fra holdet der skal lære om Hunde & ulve ved biolog/ulveforsker Freddy Worm Christiansen i Skallebølle, og det glæder vi os til, altså at blive klogere!

Vi fandt yderligere et par lørdage vi kan træne i, men følg med her på bloggen....
Næste gang er det kaffe & lidt slik der bydes på, Per tager det med.

onsdag den 12. november 2008

Soft-agility ekstratræning på lørdag kl.10!

Der bliver ekstra-træning i soft-agility på lørdag d.15/11 kl.10-12, mød gerne op!
Ulla & Vibeke har styr på kager og kaffe og hvem der kommer!

Erik får en invitation med posten.

Foreløbig ved vi at Birgitte kan ikke komme da hun skal i skole.
Måske bliver der ekstratræning lørdagene 17/1 & 31/1 (ikke helt fastlagt endnu, det aftaler vi d.15/11 - medbring gerne jeres kalender).

Vi aftaler kun lige ekstratræning for den nærmeste fremtid. (modelfoto)

Vi går efter et par timer hver gang istedet for 1½ time og så ikke hver uge...
Det er onsdag d.26/11 at der er trænermøde, og der vil jeg/vi tage jeres ideer op mht.planlægningen af den kommende sæson!

søndag den 9. november 2008

Hvad er god træning for dig?

Vi spurgte den menneskelige del af vores hundeteams i Rally-O og softagility:
"Hvad er god træning for dig?"
med forklaringen- tænk på engang hvor der var et eller andet der lykkedes!
Eller tænk over hvad det er der gør, at det lykkes?
Og vi fik flg.guldkorn:
- Det har været godt at se hvor langt vi egentlig kan komme med positiv forstærkning!
-Både vi og hundene synes det er sjovt og vi har en god stemning!
- Det er godt at trænerne tilpasser det hele individuelt, så får vi noget ud af det!
- Jeg synes det er utroligt at min hund kommer så hurtigt hen til mig nu, selvom han godt kan lide at stikke lidt af indimellem, så kommer han alligevel hurtigt tilbage!
-Min kontakt til hunden bliver bedre og bedre, det vi laver er virkelig noget der interesserer ham, jeg troede engang han vlle stikke af for at få et rask lille slagsmål eller lidt sjov i gaden.... men det gør han ikke!
- Hundene har forskellige behov, de kan blive mættet af at det er begge dele de går til, de hunde der er lidt meget sprut i har godt af et par omgange rally-O før softagility-en og nogen har det omvendt.
- Ros til trænerne for den måde det er lagt an på, så der er mulighed for f.eks 2 baner i rally-O så man ikke skal vente så meget specielt når det er koldt:)
- Vi forundres over det med slalom , vi forstår ikke helt fidusen med allémetoden, men glæder os til den dag det virker helt som det skal....
- Vi synes det er rart at vi har det så godt indbyrdes, vi griner og pjatter og hygger os!
- Vi synes at det er rart at det er så ikke-konkurrence-præget som det er!
- Vi synes at træningen er varieret og at vi gør fremskridt!
Til sidst gjorde trænerne opmærksom på:
Hemmeligheden i træningen er især kontakten mellem hund og fører.
Vi synes I på holdet gør det supergodt, er motiverede og viser stort engagement!
Vi prøver at give passende udfordringer til hver enkelt af jer, men vi ved ikke hvor vi ender henne.....

lørdag den 8. november 2008

De fantastiske mesterskaber i hundesjov!

Ja så er vi klar ved tastaturet, og kan oplyse at Julefrokosten i Bernerklubben var ganske enormt fornøjelig for de fremmødte!
Det er virkelig en hyggelig begivenhed som det kan anbefales alle der kommer i klubben at prioritere i de travle kalendere til næste år!
Der skete en masse men da vi er aldeles subjektive vil vi nøjes med at skrive om noget af det der interesserer os mest:)
Der var intet mindre end Verdenspræmiere på:

Her ses ca.25% af banen henad kl.10.15 umiddelbart før start!

Den Store SoftAgilityRallyOrienteringsbane!
ALDRIG har den været så stor, og ALDRIG har den set mere forvirrende ud og stillet større krav til fleksibiliteten blandt jeres hjerneceller!
Til gengæld kunne den bruges til at alle uanset niveau kunne tilrettelægge sin egen personlige bane inden i den, og få en dejlig oplevelse med sin hund:)
Thi det var nemlig det der var meningen - at vi skulle hygge os med hundene og hinanden!
Og samtidig kunne vi afvikle det som en konkurrence, for hvem er den største modstander vel, om ikke en selv?

Der er risko for at det er noget vi kan gentage hvert år, især hvis der er nogen der på en eller anden måde stiller en bane op og skaffer præmier:)
Joan havde heldigvis organiseret fine præmier så vi alle blev glade omkring kl.13, både de der vandt præmierne, og os alle som snart kunne gå ombord i de fantastiske pølser, den eminente steg, det fremragende tilbehør og de imponerende kager der var til dessert!



Pers manuelle softagilityprogram kan også bruges til Rally-O: Sådan så banen ud i store træk kl.9.05, det ændrede sig så lidt kl.9.08 hvor rally-o-forhindringerne fandt deres placeringer.

Normalt starter man jo ved starten af en bane og arbejder sig rundt på den,og ud i den anden ende, men vi havde gjordt det helt omvendt denne gang.
Start var på midten, helt ulogisk troede man måske.....
Men i virkeligheden var det måske ikke så tosset!
Første udfordring for vores hold i soft-agility & rally-O var at forvilde sig ind på midten af den store bane hvor hver især efter tur - omgivet af spring og forhindringer af enhver art til alle sider - både fra soft agility & rallyO - heldigvis fik en forståelig forklaring på hvad meningen var, og efter en lille prøvetur blev det bagefter tid til Den Store Klassefest, hvor alle viste rigtig god klasse!
Den unikke/besynderlige bane var blevet til efter grundige studier af gakkede gangarter (John Cleese), adskillige afsnit af Vild med Dans, en artikel i "Hund & Træning" om kunsten at motivere terriere, og samtaleterapi lørdag morgen mellem kl.9.05 og 9.08, hvor trænerne for de 2 hold med vilje ligefrem nåede frem til hvad der måtte forventes at blive morsomt og positivt for alle deltagerne.....
Vores kære hunde og mennesker skulle snart finde ud af at den frygtede KONKURRENCE (gys!) ikke var så frygtelig endda.....
Mens mennesker og hunde prøvede banen af , sultede og tørstede trænerne fuldstændigt imens men der var intet at gøre, de ivrige deltagere tvang dem til hele tiden at være vågne og aktive og løbe med rundt på banen, alt for megen motion var der faktisk på denne dag!
Muligvis havde I andre det på samme måde:)

Efter "den runde der gælder" skulle menneskene svare 2 og 2 på det underlige spørgsmål som der næppe er nogen trænere der har spurgt dem om før:
"Hvad er god træning for dig?"
med forklaringen- tænk på engang hvor der var et eller andet der lykkedes!
Eller tænk over hvad det er der gør, at det lykkes?

Det skulle man skrive ned og bagefter ville der være dialog med trænerne om det.
I virkeligheden var det meningen med spørgsmålet, at I hver især skulle få en personlig/indre AHA!-oplevelse, men bagefter da vi skulle snakke sammen, viste det sig at I med vilje misbrugte det til at rose det hele med!
Så nu bliver vi nødt til at leve op til det endnu en sæson:)
At det er godt, er i virkeligheden i høj grad jeres egen skyld!
De mange gode overvejelser fra jer har vi taget til os, og de kommer på en ny side i bloggen i løbet af en uges tid!
Årsagen til spørgsmålets opståen var såmænd ikke for at trænerne/klubben skulle få ros, men fordi Per i sidste uge havde været på et kursus om alkohol (dog uden alkohol som faktisk er et opløsningsmiddel!) og der tilegnet sig denne tænkemåde, hvor den personlige overvejelse gør at det pludselig får mening!
Og så var tanken at kæde det hele sammen til, hvad der virker når man skal dyrke softagility/rally-O (det gør vi også, følg med følg med)....

Nå men nu over til noget helt andet, der var nemlig præmier!

De uretfærdige trænere Joan & Per (Birgitte havde andre opgaver for - hun havde (for) travlt med de praktiske opgaver sammen med Ulrik & Lars m.fl.) dømte derfor følgende, og gav det et par ord med på vejen:

Guld:

Til Vibeke med Murphy 110% flot indsats! Harmonisk og vel gennemført.....

Sølv:


Til Ulla med Bent - 109% flot indsats i dag! Selve opvarmningen var fremragende - bagefter var græsset alt for vådt at sidde på - iøvrigt en tendens der ses hos mange hunde og - især - deres ejere, en vis modvilje mod at blive våd bagi.Bent elsker godbidder hvis I ikke vidste det:)

Bronce:
Til Vivi med Noah, Anette med Susie, John med Sacha & Lis med Bobby - 108% flot!
Lis & Bobby i balance! Lis og Bobby havde megen fin kontakt og samarbejde undervejs, hvilket i høj grad skyldtes at Lis var så målrettet og konsekvent at Bobby ikke kunnne undvære hendes selskab:) Godt nok lykkedes det Bobby at opsøge hvalpeholdet en enkelt gang, men næste gang var vi parat og så fik den ikke for lidt med pivedyr og hele molevitten, og simsalabim var Bobby henne hos mor og videre med tunnellen.Bobby er en meget engageret hund som elsker action og lidt sjov undervejs!

Vivi & Noah danser! For Vivi og Noah gik det som en leg, det var vild med dans med meget fin kontakt og engagement hos begge!
At Noah har snor på skyldtes ønsket om ikke at genere hvalpene ved siden af, men der var rigtig fin kontakt og Noah elsker at lave det her med sin mor!
John & Sacha - modelfoto fra en anden dag! John og Sacha er dygtige begge to, især i opvarmningen var trænerne imponeret af at John på splitdele af et sekund fik genoprettet kontakten til Sacha , når Sacha havde ladet sig aflede af alt muligt undervejs, og der var et godt flow i deres samarbejde/løb. Sacha vil gerne lave de sjove ting sammen med sin far og det er aldeles usportsligt at nogen lægger distraherende dufte ud på banen, især når det virkelig er den runde der gælder!


Anette & Susie - modelfoto fra en anden dag! Anette og Susie tog sig af de udfordringer de kendte og også her var motivationen i top og kontakten særdeles fin og begge havde et dejligt samarbejde det meste af tiden:)

Til jer alle må vi sige at I hver især gør det utrolig godt, både hunde og førere har gjort store fremskridt i løbet af de få (9-10) gange vi har trænet!
Der er rigtig god kontakt mellem hunde og førere, hundene har generelt fået styrket selvtilliden og samarbejdet med sin fører, og I har en positiv tilgang og ikke mindst det mest vigtige -humoristisk sans!

Så vi glæder os fortsat til at træne med jer:)
Men det vidste I jo godt!

Alle fra holdet, også de af jer der ikke kunne være med netop denne afslutningsdag(!) er velkommen til softagility hen over vinteren ,hvor vi træner et par lørdage eller flere kl.10-12, første gang er nu på lørdag, hvor vi må undvære Birgitte, det er skolegangen der driller!
Ulrik og Samson kommer igen til træning når vi begynder om aftenen igen.

1.000.000 X tak til Carsten fordi jeg har hugget hans fine billeder fra Bernerklubbens fotogalleri, se selv dem alle under fotogalleriet :)

Vidste I forresten at Danmarks første regering blev kaldt "Millionen" i folkemunde?
Jo, det gjorde den, fordi en begavede Tietgen (som kongen gav til opgave at danne regeringen) ikke kunne danne den med de daværende kendte folk højt på strå, men måtte ud at finde de folk han nu kunne lokke til det (og som ville gøre hvad Kongen ville have dem til).
Og så blev det til "Millionen", en regering bestående af én ener og seks nuller!
Det kostede så Slesvig m.v.i den 2.slesvigske krig.

søndag den 26. oktober 2008

Aller-Sidste nyt - 2.november!

"Mumle, mumle, mumle.....!" "Hvad siger du Murphy?" - " jo jeg øver mig bare på at sige "Cao Aqua Portuguese Waterdog". "
"Ja, det er godt nok svært, det kan jeg ikke sige", siger Hemi, "men jeg kan stave til Irish Softcoated wheaten terrier" med højre pote, kan du det?
"Nej, men jeg kan sige "Anker Jørgensen på grønlandsk!", siger Murphy.
Hemi: "Fantastisk! Må jeg høre? "
Murphy: "Ok! "Anker Jørgensen på grønlandsk"."!
Det er godt at kunne lidt sprog, konkluderer hundejournalisten og tilføjer: Billedet er iøvrigt sakset fra DCH´s medlemsblad "DCH-bladet", nr.3 juni 2008.Det er selvfølgelig det bedste indlæg i bladet!


This Is Not The 9 O´Clock News (men 21.30 News):

Til afslutningen i klubben d.8/11 kl.10 holder vi en fælles afsluttende for-sjov-rally-o-soft-agility-konkurrence for vores trofaste deltagere i rally-O & soft-agility.
Vi fastholder det sociale element i konkurrencen, at det skal være sjovt og samtidig kræve jeres koncentration og bedste samarbejde med hunden, så tag det nu ikke alt for alvorligt!

Der bliver ekstra-træning i soft-agility 15/11 kl.10-12, mød gerne op!
Er der nogen der vil tage lidt kage eller kaffe med måske?

Måske bliver der ekstratræning lørdagene 17/1 & 31/1 (ikke helt fastlagt endnu, det aftaler vi d.15/11 - medbring gerne jeres kalender).

Vi aftaler kun lige ekstratræning for den nærmeste fremtid, dels er der en skole i Odense der har fået ny SFO-leder, og måske har planer for lørdage i januar, dels skal Per formentlig selv gå til agility i Uggerslev lørdag eftermiddage men kan evt. godt have softagility-træning indimellem i Bernerklubben efter nærmere aftale.
Vi går efter et par timer hver gang istedet for 1½ time og så ikke hver uge...

PS. Birgitte & Per dukker op i civil nu på onsdag aften for at checke Lars´s pølsesortiment, så vi ses der:)

onsdag den 22. oktober 2008

Softagility til foråret

Hvem vil gå til det i foråret?

Kom med en melding (vi tror faktisk at I alle vil!?) !

NB! Vi har sandsynligvis plads til 2 nye deltagere ud over jer der går til soft-agility/Rally-O i forvejen....
PS.Det er selvfølgelig bare vejledende tilmelding så vi har en ide om hvem og hvor mange vi er.....

Foreløbige deltagere er Lis & Bobby:




Og Pia og Hemi:









og Vibeke & Murphy:












..................og John & Sacha








Og Vivi & Noah (billede følger)

tirsdag den 21. oktober 2008

Sidste nyt vedr.soft-agility

Vivi & Noah i skarp galop, hvem kommer først over springet får en krammer!

Til Rally-O-træning d.22/11 er der afbud fra John & Sacha da en af dem er blevt arbejdsramt:)

Vores softagilitytræning er aflyst d.22 og måske også aflyst d.29 oktober (følg med her på hjemmesiden, der kommer en melding d.23 til aften om, hvorvidt I må undvære softagility d.29), og så bliver sidste omgang måske d.5. november hvor vi håber at kunne byde på softagility måske allerede fra kl.17.10-18 (Per kommer i sidste øjeblik)!
Det er ½ time tidligere end vi snakkede om, men at få noget ud af at starte 17.30 tror vi ikke på holder mht.lyset.
MEN: Er der bælgmørkt må i klare jer med rally-O:) så følg med her på siden......

Så til den nye sæson i foråret håber vi at kunne planlægge træningstiderne i soft-agility, så der også tages højde for lyset/at vi ikke bare kan flytte redskaberne!

D.22 & 29 er der naturligvis rally-O :)

Mht.afslutningen i klubben d.8/11 ved vi endnu ikke om der bliver softagility-konkurrence, som I har ønsket, her venter vi på en snarlig tilbagemelding.

Ekstratræning bliver måske d.15/11 kl.11-13!
Kom gerne med tilbagemeldinger på om I kan komme og medbring en kalender så evt. ekstra træningsgange i vinter kan aftales
Vi venter lige på at få at vide fra bestyrelsen om det kan lade sig gøre at vi laver ekstratræning.
I må også gerne komme med nogle meldinger på om I regner med at fortsætte til foråret - det tror vi faktisk at I gerne vil! :)

Foreløbig sidste gode nyhed er at når man skifter modem hos sin antenneforening kan det godt bevirke små mirakler med internettets hastighed, så f.eks Googgles blogs (det du læser her) pludselig virker fint og man kan lægge billeder ind osv.osv. :)

Så der kommer lidt flere billeder fra træningen d.15/11 hen ad vejen og måske lidt på de gamle nyheder også:)

Foreløbig tak for hjælpen med billederne!

torsdag den 9. oktober 2008

8.gang træning d.15 oktober

Ja så fik vi lige lidt ekstra træning ud af det i fuldt dagslys kl.16-18, hvilket er ganske uvant!

Vores softagilitytræning er aflyst d.22 og måske også d.29 oktober, og så bliver sidste gang i denne runde d.5. november hvor vi håber at kunne starte kl.17.30
Om der er noget lys så vi ligefrem kan se at træne, har vi ikke taget stilling til endnu.
D.22 & 29 er der naturligvis rally-O.

Dagens træning forløb fremragende, jeg skal komme ind på det senere!
Ligeledes vil der komme en del billeder af græsset og måske også af deltagerne!

Desværre måtte vi undvære Ulrik & Samson & Erik & Maxwell.

De fremmødte var:

Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
Vivi & Noah (Berner)
Annette & Norman (Berner)
Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten Terrier)
John & Sacha (Græsk gadehund)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Anette & Sussie (ægte blandingshund)
Birthe & Nillermand kom kl.18 men da var det hele slut og de vender tilbage til foråret istedet.

torsdag den 2. oktober 2008

7.gang træning d.8 oktober

Der er afbud fra Ulrik & Samson, vi havde gerne hentet jer hvis vi havde haft fri fra arbejde og I ikke boede så langt væk!
Og så var der flere afbud endnu, mest pga.kennelhoste (hos hundene).
Det er imponerende at I melder afbud når I tvinges væk fra softagility & Rally-O-træningen, det er en god skik da det hjælper os med at planlægge træningen den pågældende dag (Vores grund-slagplan udarbejdes omkring kl.17.10 når vi er kommet hjem fra arbejde, grubles over sidenhen og justeres altid på vej i bilen så den fremtræder spontant flexibel og velovervejet kl.18:).
Det var dejligt at se Bent frisk igen selvom han havde taget 200 g på, det er selvfølgelig fordi han har måttet undvære træningen....

Dagens superhelte i skysovs var:

Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten Terrier)
John & Sacha (Græsk gadehund)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Anette & Sussie (ægte blandingshund)

Vi lover at skrive mere her på bloggen , men det bliver nok først i morgen!

onsdag den 1. oktober 2008

6.gang træning d.1/10 2008

De fremmødte denne aften var

Ulrik og Samson (Berner)
Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Erik og Maxwell(Berner)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Birthe og Nillermand (Jack Russel Terrier)

En dybdepsykologisk redegørelse for aftenens komplekser, dramaer, traumer og andet sjovt følger ikke ved lejlighed!
Bemærk at der er mulighed for evt. at låne forskellige artikler som kan gavne ens soft agility-præstationer ved henvendelse til Per....

Tja nu er søndag eftermiddag gået med at skrive 2 timer på dette indlæg, og Googgle Blogger har endnu en gang honoreret det ved at slette det hele på trods af at skrevne var blevet gemt i computerens hukommelse.
Det var det så ikke alligevel!
Så det er meget sandsynligt at jeg fremover vil lave det på forhånd i et andet program, så det ikke forsvinder igen.
Energien rækker desværre ikke til at erindre det hele og skrive det en gang til, så vi ses bare på onsdag til endnu en gang sjov træning!

søndag den 28. september 2008

6.gang træning - og de allersidste nyeste nyheder!

Vi har afbud i morgen onsdag fra Erik & Maxwell og Ulla & Bent, & Vivi & Noah & sandsynligvis også Norman, vi håber at I snart bliver friske igen!
Ifølge Ullas dyrlæge er det tid for kennelhoste, det skulle være en epidemi - hvis man ikke ved hvad kennelhoste er kan man f.eks se det her hos netdyredoktor!

Hvis man vil se "rigtig agility" afholdes der på lørdag d.4 oktober det uofficielle Fynsmesterskab i agility i Specialklubben for Belgiske hyrdehunde, det er i Victoriagade og der er gratis adgang og det plejer at være vældig hyggeligt, det starter vist kl.9 og varer det meste af dagen.
Fra Bernerklubben deltager Charlotte & Zanti (groenendael) og Per & Bella (labrador retriever)- de sidste 2 uden for konkurrence pga.Bella er en seniorhund.
Kig ind et øjeblik hvis I alligevel er ude at handle.....det kan godt give lidt inspiration til softagility også.....

PS.
Ved Dansk Kennel Klubs Kreds 3´s uofficielle Kredsmesterskab d.21/9 i Uggerslev vandt Charlotte og Zanti klassen"Konkurrence agility for store hunde" (vistnok ca.22 forhindringer på ca.28 sekunder og ingen fejl) mens Per og Bella vandt "Øvet agility stor for seniorhunde" (samme bane på 42 sekunder og ingen fejl hvilket også var en pæn tid).
Bellas sejr var totalt overlegen og faktisk som forventet!
Der deltog iøvrigt ikke andre hunde i klassen.

PPS.
Pia Grisell (DCH Vestfyn/Vissenbjerg Hundeskole) m.fl.har arrangeret et foredrag med Freddy Worm Christiansen i Skallebølle-centret torsdag d.20 november.

Foredraget vil omhandle flg. emner:
* Hvad er meningen med aggressiv adfærd?
* Lederskabsbegrebet - Hvad skal vi med det?
* Efter foredraget er der spørgerunde, hvor du kan få svar på netop dit spørgsmål

Det koster 185 kr at deltage, og vi har fået lov at videregive invitationen til hundevenner!
Vi modtag den i går aftes kl.22!
Der er formentlig begrænset antal pladser/først til mølle.
Ønsker du invitationen så send en email til Per nu eller få den i morgen onsdag til træning!
Freddy Worm Christiansen har arbejdet med ulve (& hunde) hele sit liv, han er biolog og har skrevet en af de allerbedste hunde(ulve-)bøger der findes på markedet netop nu, læs om bogen her hos Forlaget Trofast!
Min personlige opfattelse af hundebøger er, at de "mest korrekte" hundebøger generelt er skrevet efter år 2000, og at forfatterne måske har 85 % ret i det de skriver.
Man skal altid huske at tilpasse deres forklaringer til sin egen virkelighed!
Freddy Worm Christiansen har nok mere end 85% ret!
Den anden forfatter der har mindst 85% ret, er formentlig Anders Hallgreen (hundepsykolog), så læs også hans bøger!

5.Gang træning d.24/9

De fremmødte denne aften var

Ulrik og Samson (Berner)
Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Erik og Maxwell(Berner)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
Vivi & Noah (Berner)
Annette & Norman (Berner)
Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten Terrier)
John & Sacha (Græsk gadehund)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Anette & Sussie (ægte blandingshund)

Anette havde inviteret Birthe & Hr.Nielsen (også kendt som Nillermand - Jack Russell Terrier) med for at prøve hvad det nu var for noget altsammen......

Det er en helt fantastisk fornemmelse at have skrevet 1½ time på dette indlæg for at få det meste med fra træningen, og ovenikøbet have puttet forskellige humoristiske oplevelser og pædagogiske overvejelser ind i det, hvorpå de evindelige gentagne problemer med Googgles "Blogger" mht.at få udgivet bloggen, gør at den overvejende del af teksten til sidst forsvinder ud i det blå pga en menneskelig fejl! (Læs:Det er slettet og kan ikke reddes!)
Når depressionen på et tidspunkt fortager sig og der igen bliver lidt ledig tid tilovers, vil det blive rekonstrueret så vidt muligt!
Men der er vi nok henne i torsdag-fredag ved aftentide....

lørdag den 20. september 2008

4.gang træning d.17/9 2008

Hemi er en kvik hund! Her er han nået frem til godbidsautomaten!

De fremmødte denne aften var

Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Erik og Maxwell(Berner)
Ulla og Bent (Terrier)
Vivi & Noah (Berner) & Norman (Noahs bror)
Pia og Hemi (Irish Soft Coated WheatenTerrier)
John & Sacha ( udtales sakka) (Græsk gadehund)
Lis & Bobby (Golden Retriever)

og Bella & Sille (labradors) i 8 minutter

Aftenens tema var "handling" med hunden på henholdsvis højre og venstre side.
I lydighed har man jo hunden på venstre side så der var god grund til at prøve det modsatte, og vi synes det gik rigtig godt!
Der er fut i jer, og I og hundene er meget motiverede, og så er kunsten jo at blive ved med at finde passende udfordringer til jer og hundene!
I det rigtige tempo vel at mærke.....

Iøvrigt er et af vores første delmål at I og hundene vil kunne løbe nogle forhindringer igennem uden snor på!

Når den er hjemme og hundene mestrer det, kan vi gradvis øge antallet af forhindringer, og så er der faktisk et par redskaber vi ikke er nået til endnu....men det kommer!

A.N.O.N.Y.M. - Èn af hundene - vi siger naturligvis ikke hvem- synes nu nok det er lidt stressende med al det nye, men med lidt gradvis tilvænning/motivation og brormands succes/som inspiration skal det nok komme:)
Pia & Hemi var jo nye på holdet, men de har skam lovet at komme igen!
Hemi var så kvik at han fik lært (næsten) alt det vi andre har lært de sidste 3 uger på 3 kvarter!
Superflot og aldrig set før!
Husk at kigge på vores gamle blogs for at finde de gode råd det er nemlig ikke til at huske alt det man får fyldt i hovedet på sådan en første aften!
Og det er ikke til at huske alt hvad vi har sagt og hvem vi har sagt det til:) ( i hvert fald for den senile træners vedkommende)

Der var ublu konkurrence fra markedet på Egeskov, som var blevet lagt på denne dag udelukkende med det formål at forhindre Anette og Sussie i at nå frem til softagility.
Annette kunne ikke komme, Ulrik & Samson ej heller men de vender stærkt tilbage!
Aftenens baner kan desværre ikke gengives da vi ikke har investeret i banetegnings-programmet til computeren endnu, men det kommer (inden sommer)!
-----------------------------
Tre rigtig gode tips til os alle:

TIP 1: Spring
Lav 1-2-3 spring hjemme i haven, og brug positiv forstærkning til at motivere hunden, så skal hunden ikke yderligere tænke over at det kan være er et problem at komme over sådan noget når den er til træning - så er det kun de andre forhindringer der er en udfordring....
Lav ikke springet for højt, gerne så tværpinden er 20-25 cm over jorden, afstand ca. 3 meter mellem 2 spring.
Et spring kan også være 2 mursten eller 2 spande med et kosteskaft over.
Et spring i haven er bedre end 10 spring på taget!

Tip 2:
Slalom efter allémetoden:
HVIS ens hund skal lære det rigtigt og kunne tage dem uden snor på og med de rigtige sving med kroppen, ja så er man nok nødt til at træne lidt derhjemme.
Ellers skal man ikke sætte ambitionerne for højt for hurtigt til træning.....
En meget bilig slalom kan være de store Mikado-pinde fra Harald Nyborg til en 50-er!
Husk der skal kun bruges 8 stks. med 75 cm mellemrum.
Eller rundstokke.
Ellers kender vi også en i Jylland der smeder en rigtig flot slalom til kun 1600 kr!
Den vil vi selv spare sammen til en dag, hjem til haven!
Artikler om hvordan man træner slalom, kan fås ved at sende en email til Per.

Tip 3:
Den bedste bog til inspiration de næste par år:
Er "Mere agility" af Marie Hansson, den er lige udkommet på forlaget Trofast.
Den er enestående og giver mange gode råd.
At det så ikke er softagility men agility den handler om, betyder ikke så meget, bare man selv kan sortere lidt....
Indlæringen og hunden og menneskets problemer er jo nogenlunde de samme...
Lån den på biblioteket eller køb den hos forlaget Trofast, der er god og hurtig service og de udgiver mange af de bedste hundebøger på markedet!
--------------------------------------
Generelle råd & tips i spredt fægtning:
Husk at det er den positive forstærkning der virker!
Ros, en godbid, sjovt legetøj kan give positiv forstærkning på det hunden gør, hvis man gør det i præcis rette øjeblik vel at mærke!
At Vivi så bruger kæl som positiv forstærkning er en metode som virker for Noah, men ikke nødvendigvis for andre:)
Positiv forstærkning og negativ straf er ok!
Negativ forstærkning og positiv straf (det hedder det faktisk!) er forbudt!
Vær desuden lige opmærksom på at der må ikke være nogen form for "kvæl" i halsbåndet, det er "positiv straf"!

Hunden skal først og fremmest få lyst til at deltage i det der sker (motivation), og når den er tryg kan den lære noget, præcis som med børn.
Husk at tage det stille og roligt og i hundens tempo mht. indlæringen af soft agility.
Del jeres erfaringer med hinanden!
Vær nysgerrige!
Læs nogle hundebøger for at finde ud af, hvad de mærkelige betegnelser ovenfor er for noget!
Og læs om godt lederskab, hundens dæmpende signaler, stress osv.osv......
Et rigtig godt blad om al slags træning er iøvrigt "Hund & træning".

Man skal huske at der er sket en stor udvikling i vores viden om hunde inden for de senere år, det går rigtig stærkt, så meget af det man lærte tidligere eller som der står i bøger fra før år 2000 faktisk kan være særdeles forældet/forkert.


Helene, Birgit & Per fra Bernerklubben har lige været på et af Dansk Kennel Klubs kurser, et "Adfærds- & håndteringskursus" med Merete Iwers & Lise Kjær som undervisere, og der lærte vi faktisk en del:)

F.eks lærte vi at man ofte ikke kan nå at sige "dygtig" til en hurtig terrier, men istedet kan sige f.eks "ja, ja, ja! "med høj lys stemme, hvilket er noget vores raket Bent kan genkende....
Vi lærte også om berneres stressniveau forløb i forbindelse med indlæring:)
Og meget mere...

Der vil blive skrevet om kurset på vores anden blog "Hundefamilien" når vi får tid, så må I se om der er noget I kan bruge til noget....

Mht.forstærkning og straf i forbindelse med når hunden skal lære noget, vil jeg lige citere fra kurset:

"Positiv forstærkning = Noget der forøger hyppigheden af en bestemt adfærd, når vi giver eller præsenterer det. Det kan være godbidder, kontakt og noget individet finder behageligt.

Negativ straf = Noget der reducerer hyppigheden af en bestemt adfærd, når vi fjerner det. Det kan være godbidder, kontakt eller andet individet finder behageligt der forsvinder.

De forbudte:

Positiv straf = Noget der reducerer hyppigheden af en bestemt adfærd, når vi giver den. Det kan være pres, slag eller noget andet individet finder ubehageligt.

Negativ forstærkning = Noget der forøger hyppigheden af en bestemt adfærd, når vi fjerner det. Det kan være pres, slag eller andet ubehageligt vi fjerner."

tirsdag den 16. september 2008

Træning d.17/9

Ja kære hundevenner!

Om 17 timer og 40 minutter går det løs igen!

Vi har modstræbende måttet tage mod et afbud fra Ulrik & Samson, det er noget rigtig skidt da de jo så ikke kan vinde "flidspræmie" igen i år (det får de der møder op til alle træninger, det kan f.eks være en flaske vin eller en pose med vaskepulver, dejligt!)- det har de ellers vundet de sidste 2 år i øvrigt!

For at yde den fornødne medlemspleje bør bestyrelsen derfor utivlsomt revidere alle deres regler og holdninger, så der kan dispenseres fra forældede reglementer , især kan vi ikke lide "Pølser må efterlades på pladsen-reglementet" og "Ingen slankekage til folk under 18 der ikke drikker kaffe" , disse reglementer bør tages op inden klubben mister potentielle medlemmer med humoristisk sans.

Til gengæld tager Vibeke sin veninde og dennes hund med (en terrier) for at se om det er noget for dem at gå til soft-agility/rally-O, I skal være velkommen!