søndag den 28. september 2008

6.gang træning - og de allersidste nyeste nyheder!

Vi har afbud i morgen onsdag fra Erik & Maxwell og Ulla & Bent, & Vivi & Noah & sandsynligvis også Norman, vi håber at I snart bliver friske igen!
Ifølge Ullas dyrlæge er det tid for kennelhoste, det skulle være en epidemi - hvis man ikke ved hvad kennelhoste er kan man f.eks se det her hos netdyredoktor!

Hvis man vil se "rigtig agility" afholdes der på lørdag d.4 oktober det uofficielle Fynsmesterskab i agility i Specialklubben for Belgiske hyrdehunde, det er i Victoriagade og der er gratis adgang og det plejer at være vældig hyggeligt, det starter vist kl.9 og varer det meste af dagen.
Fra Bernerklubben deltager Charlotte & Zanti (groenendael) og Per & Bella (labrador retriever)- de sidste 2 uden for konkurrence pga.Bella er en seniorhund.
Kig ind et øjeblik hvis I alligevel er ude at handle.....det kan godt give lidt inspiration til softagility også.....

PS.
Ved Dansk Kennel Klubs Kreds 3´s uofficielle Kredsmesterskab d.21/9 i Uggerslev vandt Charlotte og Zanti klassen"Konkurrence agility for store hunde" (vistnok ca.22 forhindringer på ca.28 sekunder og ingen fejl) mens Per og Bella vandt "Øvet agility stor for seniorhunde" (samme bane på 42 sekunder og ingen fejl hvilket også var en pæn tid).
Bellas sejr var totalt overlegen og faktisk som forventet!
Der deltog iøvrigt ikke andre hunde i klassen.

PPS.
Pia Grisell (DCH Vestfyn/Vissenbjerg Hundeskole) m.fl.har arrangeret et foredrag med Freddy Worm Christiansen i Skallebølle-centret torsdag d.20 november.

Foredraget vil omhandle flg. emner:
* Hvad er meningen med aggressiv adfærd?
* Lederskabsbegrebet - Hvad skal vi med det?
* Efter foredraget er der spørgerunde, hvor du kan få svar på netop dit spørgsmål

Det koster 185 kr at deltage, og vi har fået lov at videregive invitationen til hundevenner!
Vi modtag den i går aftes kl.22!
Der er formentlig begrænset antal pladser/først til mølle.
Ønsker du invitationen så send en email til Per nu eller få den i morgen onsdag til træning!
Freddy Worm Christiansen har arbejdet med ulve (& hunde) hele sit liv, han er biolog og har skrevet en af de allerbedste hunde(ulve-)bøger der findes på markedet netop nu, læs om bogen her hos Forlaget Trofast!
Min personlige opfattelse af hundebøger er, at de "mest korrekte" hundebøger generelt er skrevet efter år 2000, og at forfatterne måske har 85 % ret i det de skriver.
Man skal altid huske at tilpasse deres forklaringer til sin egen virkelighed!
Freddy Worm Christiansen har nok mere end 85% ret!
Den anden forfatter der har mindst 85% ret, er formentlig Anders Hallgreen (hundepsykolog), så læs også hans bøger!

5.Gang træning d.24/9

De fremmødte denne aften var

Ulrik og Samson (Berner)
Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Erik og Maxwell(Berner)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
Vivi & Noah (Berner)
Annette & Norman (Berner)
Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten Terrier)
John & Sacha (Græsk gadehund)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Anette & Sussie (ægte blandingshund)

Anette havde inviteret Birthe & Hr.Nielsen (også kendt som Nillermand - Jack Russell Terrier) med for at prøve hvad det nu var for noget altsammen......

Det er en helt fantastisk fornemmelse at have skrevet 1½ time på dette indlæg for at få det meste med fra træningen, og ovenikøbet have puttet forskellige humoristiske oplevelser og pædagogiske overvejelser ind i det, hvorpå de evindelige gentagne problemer med Googgles "Blogger" mht.at få udgivet bloggen, gør at den overvejende del af teksten til sidst forsvinder ud i det blå pga en menneskelig fejl! (Læs:Det er slettet og kan ikke reddes!)
Når depressionen på et tidspunkt fortager sig og der igen bliver lidt ledig tid tilovers, vil det blive rekonstrueret så vidt muligt!
Men der er vi nok henne i torsdag-fredag ved aftentide....

lørdag den 20. september 2008

4.gang træning d.17/9 2008

Hemi er en kvik hund! Her er han nået frem til godbidsautomaten!

De fremmødte denne aften var

Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Erik og Maxwell(Berner)
Ulla og Bent (Terrier)
Vivi & Noah (Berner) & Norman (Noahs bror)
Pia og Hemi (Irish Soft Coated WheatenTerrier)
John & Sacha ( udtales sakka) (Græsk gadehund)
Lis & Bobby (Golden Retriever)

og Bella & Sille (labradors) i 8 minutter

Aftenens tema var "handling" med hunden på henholdsvis højre og venstre side.
I lydighed har man jo hunden på venstre side så der var god grund til at prøve det modsatte, og vi synes det gik rigtig godt!
Der er fut i jer, og I og hundene er meget motiverede, og så er kunsten jo at blive ved med at finde passende udfordringer til jer og hundene!
I det rigtige tempo vel at mærke.....

Iøvrigt er et af vores første delmål at I og hundene vil kunne løbe nogle forhindringer igennem uden snor på!

Når den er hjemme og hundene mestrer det, kan vi gradvis øge antallet af forhindringer, og så er der faktisk et par redskaber vi ikke er nået til endnu....men det kommer!

A.N.O.N.Y.M. - Èn af hundene - vi siger naturligvis ikke hvem- synes nu nok det er lidt stressende med al det nye, men med lidt gradvis tilvænning/motivation og brormands succes/som inspiration skal det nok komme:)
Pia & Hemi var jo nye på holdet, men de har skam lovet at komme igen!
Hemi var så kvik at han fik lært (næsten) alt det vi andre har lært de sidste 3 uger på 3 kvarter!
Superflot og aldrig set før!
Husk at kigge på vores gamle blogs for at finde de gode råd det er nemlig ikke til at huske alt det man får fyldt i hovedet på sådan en første aften!
Og det er ikke til at huske alt hvad vi har sagt og hvem vi har sagt det til:) ( i hvert fald for den senile træners vedkommende)

Der var ublu konkurrence fra markedet på Egeskov, som var blevet lagt på denne dag udelukkende med det formål at forhindre Anette og Sussie i at nå frem til softagility.
Annette kunne ikke komme, Ulrik & Samson ej heller men de vender stærkt tilbage!
Aftenens baner kan desværre ikke gengives da vi ikke har investeret i banetegnings-programmet til computeren endnu, men det kommer (inden sommer)!
-----------------------------
Tre rigtig gode tips til os alle:

TIP 1: Spring
Lav 1-2-3 spring hjemme i haven, og brug positiv forstærkning til at motivere hunden, så skal hunden ikke yderligere tænke over at det kan være er et problem at komme over sådan noget når den er til træning - så er det kun de andre forhindringer der er en udfordring....
Lav ikke springet for højt, gerne så tværpinden er 20-25 cm over jorden, afstand ca. 3 meter mellem 2 spring.
Et spring kan også være 2 mursten eller 2 spande med et kosteskaft over.
Et spring i haven er bedre end 10 spring på taget!

Tip 2:
Slalom efter allémetoden:
HVIS ens hund skal lære det rigtigt og kunne tage dem uden snor på og med de rigtige sving med kroppen, ja så er man nok nødt til at træne lidt derhjemme.
Ellers skal man ikke sætte ambitionerne for højt for hurtigt til træning.....
En meget bilig slalom kan være de store Mikado-pinde fra Harald Nyborg til en 50-er!
Husk der skal kun bruges 8 stks. med 75 cm mellemrum.
Eller rundstokke.
Ellers kender vi også en i Jylland der smeder en rigtig flot slalom til kun 1600 kr!
Den vil vi selv spare sammen til en dag, hjem til haven!
Artikler om hvordan man træner slalom, kan fås ved at sende en email til Per.

Tip 3:
Den bedste bog til inspiration de næste par år:
Er "Mere agility" af Marie Hansson, den er lige udkommet på forlaget Trofast.
Den er enestående og giver mange gode råd.
At det så ikke er softagility men agility den handler om, betyder ikke så meget, bare man selv kan sortere lidt....
Indlæringen og hunden og menneskets problemer er jo nogenlunde de samme...
Lån den på biblioteket eller køb den hos forlaget Trofast, der er god og hurtig service og de udgiver mange af de bedste hundebøger på markedet!
--------------------------------------
Generelle råd & tips i spredt fægtning:
Husk at det er den positive forstærkning der virker!
Ros, en godbid, sjovt legetøj kan give positiv forstærkning på det hunden gør, hvis man gør det i præcis rette øjeblik vel at mærke!
At Vivi så bruger kæl som positiv forstærkning er en metode som virker for Noah, men ikke nødvendigvis for andre:)
Positiv forstærkning og negativ straf er ok!
Negativ forstærkning og positiv straf (det hedder det faktisk!) er forbudt!
Vær desuden lige opmærksom på at der må ikke være nogen form for "kvæl" i halsbåndet, det er "positiv straf"!

Hunden skal først og fremmest få lyst til at deltage i det der sker (motivation), og når den er tryg kan den lære noget, præcis som med børn.
Husk at tage det stille og roligt og i hundens tempo mht. indlæringen af soft agility.
Del jeres erfaringer med hinanden!
Vær nysgerrige!
Læs nogle hundebøger for at finde ud af, hvad de mærkelige betegnelser ovenfor er for noget!
Og læs om godt lederskab, hundens dæmpende signaler, stress osv.osv......
Et rigtig godt blad om al slags træning er iøvrigt "Hund & træning".

Man skal huske at der er sket en stor udvikling i vores viden om hunde inden for de senere år, det går rigtig stærkt, så meget af det man lærte tidligere eller som der står i bøger fra før år 2000 faktisk kan være særdeles forældet/forkert.


Helene, Birgit & Per fra Bernerklubben har lige været på et af Dansk Kennel Klubs kurser, et "Adfærds- & håndteringskursus" med Merete Iwers & Lise Kjær som undervisere, og der lærte vi faktisk en del:)

F.eks lærte vi at man ofte ikke kan nå at sige "dygtig" til en hurtig terrier, men istedet kan sige f.eks "ja, ja, ja! "med høj lys stemme, hvilket er noget vores raket Bent kan genkende....
Vi lærte også om berneres stressniveau forløb i forbindelse med indlæring:)
Og meget mere...

Der vil blive skrevet om kurset på vores anden blog "Hundefamilien" når vi får tid, så må I se om der er noget I kan bruge til noget....

Mht.forstærkning og straf i forbindelse med når hunden skal lære noget, vil jeg lige citere fra kurset:

"Positiv forstærkning = Noget der forøger hyppigheden af en bestemt adfærd, når vi giver eller præsenterer det. Det kan være godbidder, kontakt og noget individet finder behageligt.

Negativ straf = Noget der reducerer hyppigheden af en bestemt adfærd, når vi fjerner det. Det kan være godbidder, kontakt eller andet individet finder behageligt der forsvinder.

De forbudte:

Positiv straf = Noget der reducerer hyppigheden af en bestemt adfærd, når vi giver den. Det kan være pres, slag eller noget andet individet finder ubehageligt.

Negativ forstærkning = Noget der forøger hyppigheden af en bestemt adfærd, når vi fjerner det. Det kan være pres, slag eller andet ubehageligt vi fjerner."

tirsdag den 16. september 2008

Træning d.17/9

Ja kære hundevenner!

Om 17 timer og 40 minutter går det løs igen!

Vi har modstræbende måttet tage mod et afbud fra Ulrik & Samson, det er noget rigtig skidt da de jo så ikke kan vinde "flidspræmie" igen i år (det får de der møder op til alle træninger, det kan f.eks være en flaske vin eller en pose med vaskepulver, dejligt!)- det har de ellers vundet de sidste 2 år i øvrigt!

For at yde den fornødne medlemspleje bør bestyrelsen derfor utivlsomt revidere alle deres regler og holdninger, så der kan dispenseres fra forældede reglementer , især kan vi ikke lide "Pølser må efterlades på pladsen-reglementet" og "Ingen slankekage til folk under 18 der ikke drikker kaffe" , disse reglementer bør tages op inden klubben mister potentielle medlemmer med humoristisk sans.

Til gengæld tager Vibeke sin veninde og dennes hund med (en terrier) for at se om det er noget for dem at gå til soft-agility/rally-O, I skal være velkommen!

onsdag den 10. september 2008

3.runde af Efterårstræningen


De fremmødte denne aften var:

Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Anette og Sussie (ægte blandingshund)
Erik og Maxwell(Berner)
Ulrik og Samson(Berner)
Ulla og Bent (Terrier)
Vivi & Noah (Berner)
Annette og Norman (Berner & Noahs bror, i familie med Vibeke?)

En af de første baner hed: spring, spring og"hurtigt over til hvalpene", men den bruger vi nok ikke næste gang.
Den sidste bane hed: spring, spring, flyv, "Mølle", spring og evt.tunnel.

Der blev også øvet lidt slalom efter allé-metoden (køb nu de Mikado-pinde hjem til haven!)
Og husk at sende en email til Per hvis I vil have et par artikler tilsendt om at lære slalom!

Det var en stor fornøjelse at se jer i aktion!
Det var nogle meget lærenemme, talentfulde og motiverede hunde denne aften!
Førerne var også motiverede (ved udsigten til Lars´ s pølser efter træningen)...
Der var i det hele taget et godt "flow", også mht.slalom som også var nyt for nogen.

Det var helt nyt for Norman det hele! - men han klarede det nu rimelig godt alligevel, vi skal bare ikke forcere tingene mere end nødvendigt (gælder os alle), det vigtigste er at det er sjovt!
Norman har lovet at løbe gennem tunnellen inden Nytår, han er især inspireret af at se brormand brillere.
Brormand er en rigtig kælepotte!

Vi introducerede 2 nye kategorier nemlig "Flyv-et" og "Kunsten at tisse i en tunnel uden at menneskene opdager det".
Førstnævnte virker bedst når man samtidig simulerer et glad F-16 fly der looper i luften.
Sidstnævnte er formentlig en afart af Zen-buddhismen, men vi skal dog diskret gøre opmærksom på at
DET ER STRENGT ULOVLIGT FOR MENNESKER OG DERES HUNDE AT TISSE I TUNNELLER!
Det mås man altså ikke, det kan være særdeles forstyrrende for den næste tunnelbetvinger!
Hvilket leder hen til denne reklame fra min barndom, for en stor dansk avis: FORMIDDAGSBLADET-TØRRER OP HVOR ANDRE TISSER.
PS. Når jeg ellers kommer i tanker om hvilke sjove begivenheder hundetræningen denne aften bragte, vil jeg skrive dem på, men nu er det vist sengetid!

onsdag den 3. september 2008

2.runde af efterårstræningen

De fremmødte denne aften var

John & Sacha ( udtales sakka) (Græsk gadehund)
Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund)
Anette og Sussie (ægte blandingshund)
Erik og Maxwell(Berner)
Ulrik og Samson(Berner)
Ulla og Bent (Terrier)

Lis & Bobby (Golden Retriever)
Vivi & Noah (Berner)

og Bella & Sille (labradors) i 10 minutter

Det var en fornøjelse at se jer i aften, det går rigtig godt!

(Vid)Underlige dufte i græsset kan man ikke gardere sig imod...
Mere følger!
(engang)