onsdag den 24. juni 2009

Nyt fra Trænermødet

Hundekunst? Se mere her
Fra aftenens trænermøde kan det fortælles alle I engagerede hundemennesker at softagility starter op igen onsdag d.12/8 hvor I bedes indfinde jer omkring kl.18 for at bygge bane + varme op.
I Bernerklubbens aktivitetsplan vil det være formuleret således, at der er træning til ca.kl.20, hvad det betyder i virkeligheden, vil dog afhænge af fremmødet, og om Joan starter Rally-O den dag eller om det bliver en senere dato, det vides ikke p.t.
Alle andre hold starter først d.26/8 men så længe kan vi jo ikke vente:)
Så det løber altså over en masse onsdage, forhåbentlig sluttende sæsonen med sidste trænings gang d.4/11.
Der er p.t.en enkelt gang i efteråret Permand ikke kan komme, hvad vi (I) stiller op den dag ja det vil vise sig!
Nu undrer man siog måske nok bare en lille bitte smule over at vi skal træne selvom det bliver bælgmørkt men forklaringen er den at der er planer om at få sat lys op ved Huset.
Hvor godt det virker, vil så afgøre om vi fastholder onsdage som træningsdage eller om vi på et tidspunkt skifter til lørdage, men følg med i udviklingen her på bloggen/check selv hvor lyst der er i klubben til den tid!
Andre arrangementer er bla. Kredsmesterskab lørdag d.14/11 (sjovt!) og Bytur d.29/11 og Nytårskur i Skoven d.3/1. Til foråret er der en Pokalmatch.
PS. Ved nærmere eftertanke: Sandsynligvis er det sjovt altsammen!



Så får I ikke mere for den 25-øre, check selv Bernerklubbens hjemmeside fremover (bedst når den ikke er hacket af Black Arabs eller hvad de nu hed)!

Trænerne skal i årets løb på et trænerseminar en weekend for at forsøge at lære noget, på en Ø hvor Permand kommer fra i virkeligheden!

Da jeg har fået en klage fra Trille over at jeg ikke opdaterer bloggen så hyppigt mere skal jeg undskylde mange gange og beklage, men min energi er begyndt at dale lidt/blive brugt på meget forskelligt, så det er ikke så tit jeg sidder og skriver til kl.1 om natten mere.
Selvom det har været hyggeligt til træning - hver gang!
Det er nok alderen der trykker.
Jeg vil dog overveje at genoptage kl.1-skrivningen når vi får sommerferie, men så er der jo ikke noget softagilitytræning at skrive om.....

Der er faktisk hvalpetræning i klubben indimellem her sommeren over, ved Birgit.

Nå men nu er det efterhånden en time siden vi kørte fra trænermødet hos Helene i Årup (KAGER++++), så jeg vil slutte her.
Godnat og endnu engang undskyld den sene opdatering.

tirsdag den 23. juni 2009

Så er der pause i træningen!

Tak for en hyggelig sæsonafslutning!
Vi ses igen til august.

Der er trænermøde i morgen onsdag aften kl.19, hvis I har nogen overvejelser som andre kunnne have gavn af og tilfældigvis ser denne notits(med 19 timers varsel!) så send dem gerne på email eller sms til mig!

God sommer (ikke for varmt) til jer alle!

tirsdag den 16. juni 2009

Træningen d.10.juni

Dagens deltagere - som efter træningen blev udsat for at skulle udfylde mærkværdige spørgeskemaer om hvad de har lært gennem sæsonen - var:
Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten terrier)
Vivi & Noah (Berner Sennen)
Vivi & Quitta(Berner Sennen)
Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund) (Rally-O)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
Erik & Maxwell (Berner Sennen)
Helle & Lubaya (Basenji) (Rally-O)
Karen Helene & Tinka (Jack Russel for det meste)
Anette & Sussi (ægte blandingshund)

mandag den 15. juni 2009

Flittige og engagerede hundemennesker!

Billedet midlertidigt hugget fra Hundekennels hjemmeside, slettes igen i ugens løb!

Kære alle på holdet!
Hvis der er nogen af jer der mener I har været til træning hver gang eller næsten hver gang i soft agility/rally-O her i forårs- & sommersæsonen så send lige en email til Per eller Joan!
Da vi ikke selv kan huske hvem der har været de flittigste....
Vi har dog vores formodninger, men vil gerne have dem bekræftet inden afslutningen nu på onsdag!

torsdag den 11. juni 2009

Dog Camp til sommer!

Jeg faldt lige over et super godt tiltag som lige er sådan noget Bernerklubben bør lave en dag:)
Selve programmet kunne endda forbedres yderligere med gode ideer fra os aktive hundefolk:)
Check selv Dog Camp i Ringsted arrangeret af en forening der hedder Hundens Tarv.
Det kunne jo være det var af interesse for jer!
Husk også Bernerklubbens weekendarrangement i en weekend til efteråret (vi kan nok ikke deltage desværre)

onsdag den 10. juni 2009

HUSK Afslutningen på onsdag!

Sjov & baallade for hund og fører & familie!
Husk at melde jer til spisning ved at kontakte bestyrelsen snarest!

søndag den 7. juni 2009

En utrolig hyggelig dag!

Er hun ikke bare sød? Sussie med sin menneskemor , som iøvrigt giver flødeboller d.17/6 :)
En sand beretning fra ringside!
Dvs.mest fra ringen med soft agility.....
Der skal lyde en stor tak til de vi kender som har gjort en indsats for at det skulle gå godt!

I soft agility-ringen var vi rigtig glade for opbakningen fra Vibeke, Birgit, Lars & Joan m.fl. og det var heller ikke så tosset at Lis & Bobby & Erik & Maxwell dukkede op og støttede os psykisk umiddelbart efter vi havde optrådt:) - de af os der optrådte,kunne derfor holde til det enorme forventningspres der var lagt på vores skuldre fra Verdenspressens side.

Da vi skulle optræde kl.10 var der en anden aktivitet i en anden ring der startede, så derfor ville det være fjollet at starte 2 minutter efter i vores ring, når alle tilskuerene stod derovre, så vi ventede 25 minutter istedet og så gik det ellers løs!
I munter stemning gik det vældig fint med vores oplagte deltagere, og det hele var overstået på ganske kort tid!
Tju-hej hvor det går! Hemi er beredt!

Pia & Hemi startede selvfølgelig da de er blandt vores mest professionelle toptunede finalister som er sande fightere, der aldrig viger udenom (men måske ved siden af) en soft agility forhindring og de klarede det glimrende som sædvanlig!
Læs mere om Hemi her!
Bent for fulde gardiner.....

Så var det Super-Bent & Super-Ulla med kondition tilsammen næsten som 2 væddeløbshunde, og Bent havde det sjovt og var toptunet, så det kunne kun gå for langsomt, rigtig godt!
Anette & Sussi lagde beskedent ud med den langsomme del af banen, men tog senere også accelerationsbanen, og det gik stille og roligt på den langsomme banedel og rigtig hurtigt på den hurtige del, en meget smuk præstation!
Hvem er racerhunden?
Helene & Maddi løb som om de havde løbet agility også, og det har de jo, og der var fuld fart på, det skal dog nævnes at den nye forhindring "Posen" var blevet tilpasset Bernerstørrelse også.

1-2-3 Sille ud af posen!

Til sidst kom the hot dog in the raisin end, soft agility-reservehunden Sille: At Sille faktisk viste sit - skal vi kalde det Bernertemperament? - og f.eks gik uden om posen 2 gange og var ved at falde i søvn 23 gange under gennemløbet med Birgitte, og virkede som om hun var lidt smådøv, skal man ikke lægge for meget i, trænerhunden havde simpelthen leget for meget dagen før, så der var ikke meget at komme efter. Bagefter sov hun trygt i bilen til det hele var slut såmænd, ganske usædvanligt!
Så var opvisningen endelig overstået og de 10-15 tilskuere der havde fulgt med i alt det sjove, fik lov at klappe.
Derefter var der fri bane så at sige, dvs. det betød blot at nu kunne vi løbe banen uden premiere-nerver og som vi havde lyst til, så det gjorde vi så op til mange gange!
I tidsrummet indtil kl.14 kom der så også en 10-15 mennesker/hunde som fik lov at prøve det meste under de rette sikkerhedsmæssige forhold, og fik tudet ørerne fulde af gode trænings råd fra de fanastiske hundetræneres side, som absolut vil det bedste for alle hundes vedkommende.
Jooh, soft agility-tid (& Rally-O-tid) med hunden er kvalitetstid!
Dagens lækre godbidder fra trænerne var grillpølser med bacon fra Fakta, ca.30 kr for 600 g for tiden, kan anbefales siger ALLE hundene:)

Hvem er det der er i Posen?
Vi udsætter en præmie til den der kan gætte det! (Præmien er en gåtur i skoven)

Et stemningsbillede, Birgit har fået øje på den sjældne Dronte og er derfor uopmærksom en splitdel af et sekund på billedet.

Pia var så venlig at tage en række fantastiske professsionelle billeder, hvis lige faktisk ikke er set siden Carstens holografiske mesterværker i sin tid bidrog til at gøre klubbens hjemmeside til noget helt exceptinelt godt og spændende!
Hvis man spørger Pia pænt kan det nok være at man kan få lov at printe dem ud derhjemme for 50 kr:)
Vi havde alle en rigtig sjov dag, der var mange som knoklede rigtig meget for at det hele skulle gå godt (iøvrigt en fremragende flæskestegs-sandwich Joan!) , der var en rigtig dejlig afslappet og social-humoristisk stemning , og så blev vi rigtig trætte bagefter!
Vi håber at der blev et overskud på arrangementet som kan gå til det gode formål, og så håber vi at der bliver en Hundefestival en anden gang!

Der var sjov senior-handling:



Og lækre kager som var med i en .....(rigtigt gættet!)....kagekonkurrence!

Der var vognkørsel...
Hvis du keder dig engang derhjemme? : En lignende legevogn kan man købe for omkring 300 kr. p.t. hos Harald Nyborg tror jeg - og så skal man bare forvandle den til en hundevogn med det rigtige seletøj osv.....

Årets redningshund viste et imponerende show:
Her har Danmarks bedste redningshund Whiskey fundet en levende figurant!
Læs mere om Whiskey ved at klikke her

Lydighed, tror vi nok
Cilla fik sandsynligvis ikke mad nok undervejs , som det ses her på billedet hvor hun smager lidt på Helene

Bernerfestivallen -. i dag!

Dagens opvisning på Tingkærskolen kl.10 bliver med

Pia & Hemi (Irish Soft Coated Wheaten Terrier)
Ulla & Bent (Jack Russel Terrier)
Anette & Sussi (ægte blandingshund)
Helene & Maddi (Berner Sennen)

Birgitte & Sille(labrador retriever)


og andre har mulighed for at prøve det....

Indbydelse til festival her

Hvis du vil vide mere om soft agility, så check vores links i højre side!

Send evt.email til Per hvis du vil vide mere!

Træningen d.3.juni

Den vender vi tilbage til!
Tusind tak til John & Lis der har beriget vores soft agility-træningsverden med den ny forhindring "Posen" gennem flidsarbejde i de lange vinteraftener!
Posen var en stor succes for de fleste:)

Dagens deltagere var så - vidt jeg kan huske 14 dage senere:

Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten terrier)
Vivi & Noah (Berner Sennen)
Vivi & Quitta(Berner Sennen)
Annette & Norman (Berner Sennen)
Vibeke og Murphy (Portugisisk Vandhund) (Rally-O)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
Erik & Maxwell (Berner Sennen)
Helle & Lubaya (Basenji) (Rally-O)
Karen Helene & Tinka (Jack Russel for det meste)
Anette & Sussi (ægte blandingshund)