Aftenens fremmødte var:
Helene med Maddi (Berner)
Erik med Maxwell (Berner)
Vivi med Oliver(Berner)
Ulrik med Samson (Berner)
Ulla med Bent (terrier)
Helene med Maddi (Berner)
Erik med Maxwell (Berner)
Vivi med Oliver(Berner)
Ulrik med Samson (Berner)
Ulla med Bent (terrier)
Det blev en umådelig positiv oplevelse for trænerne denne aften!
Også for førere og hunde:)
Samtlige hunde - også dem der eventuelt ikke har været Danmarksmestre i agility inden for de sidste 2 år - gjorde store fremskridt her til aftenens træning!
Hvis vi havde været en skoleklasse i 0.-1.kl. i Folkeskolen ville det svare til det man kalder at børnene "knækker koden" mht. at forstå hvad det er for noget med at kunne læse, der var tydeligvis gået et lys op for alle mht. softagility!
En af vores kære hunde som havde været lidt stresset de foregående gange havde nu bestemt sig til at det ikke var nødvendigt længere at være stresset, og havde fin opmærksomhed på godbidderne i det fjerne og hvad der skulle ske.
Det var en rigtig god ide dels at gå en tur inden træningen og så sørge for at slappe lidt af og nusse bagefter, så hunden blev godt motiveret og der var fin kontakt til føreren, det var rigtig godt fundet på, så husk det alle jer ude i det danske land, som en dag står med en stresset hund der skal prøve at træne soft agility eller agility!
Vi startede med lidt "skæve" spring for at drille de tilstedeværende.
Det virkede ikke for alle lod som om de ikke så det!
Alle hunde klarede det fint uden snor denne gang og med kurs direkte mod godbidden!
Så fortsatte vi med slalom som sædvanlig, hvor hundene med lidt øvelse fandt fin vej gennem pindene, som endnu er lidt langt fra hinanden.
Men vi træner med vilje slalom hver gang, og pindene kommer tættere og tættere på hinanden efterhånden som hundene bliver dygtigere.
Det må dog siges at den eneste måde at blive rigtig skarp til det inden for kortere tid er, hvis man selv køber en øveslalom og træner derhjemme, eller finder dolken frem og snitter 8 pinde (husk rigtig afstand + at hunden altid skal have 1.pind på venstre forpote, så den kommer rigtigt ind i slalom, og flyt så langsomt pindene tættere på hinanden og ret dem op efterhånden.
Det er allémetoden med andre ord, og sig nu bare til hvis I vil have et par artikler om slalomindlæring!
Så fik hundebasserne lov at spadsere lidt rundt på 1.del af balancen, som heldigvis lå på jorden og var ufarlig, det var der ingen ben i.
Så snart finder vi nok på at lægge en til del på, og derefter skal hundene lidt i vejret på hele balancen som ender med at være 40 cm over jorden og 3X360 cm lang.
Men det bliver først når vi har fået puttet lidt sand og lidt mere maling på så de ikke bare skvatter ned igen!
Til sammenligning er balancen i agility i dværghøjde, nemlig 135 cm, det skal der ½ liter mod til at klare og det er noget farligere for hunden som jo ikke bare lige kan fortryde halvvejs og hoppe ned...
(det kan den nu godt , men så kan det nemt være at den slår sig, det er desværre set før!).
Imidlertid giver begge dele god selvtillid til hundene, hvis hundeføreren altså husker at rose sin hund og sørger for at lyde som om I skal lige til at spise noget enormt lækkert/har vundet i lotto.
Husk at de høje toner opfattes som ros, mens hvis vi brummer (det kunne en herrestemme godt finde på da det jo er naturligt for f.eks en bas) eller siger "nej!"kan det nemt opfattes som skældud.
Så brug det der er motiverende....
Et pivedyr kan også sagtens være motiverende hvis man skal have lidt fut i hunden .....

Nå men efter at have holdt balancen, var det tid til en såkaldt "mølle" som består af 3 eller flere spring, hvor føreren står inde midt mellem dem og drejer rundt som et møllehjul mens hunden modtager tips om hvor det vil være nogenlunde intelligent at befinde sig (vises med hvilken retning hænderne og kroppen peger + man kan næsten "føre" hunden gennem opgaverne.
Samtlige hunde klarede det rigtig godt!
Der var dog en generel tendens til at hundeførerne ikke kopierede Pers balletspring på 1 ben i Møllen.
Selvfølgelig findes der hanhunde som synes at de gerne vil på jagt efter hunkønsvæsener, udfordre andre hanner eller bliver trætte.
Men - det kan jo ske for alle - og er noget som de mandlige førere sikkert har fuld forståelse for/kan genkende fra eget liv/ungdom!
Møllen gik så godt for en af hundene at føreren blev nødt til at have en selvstændig opgave fra Birgitte a la "Find Holger":
"Du starter fra dette spring og du skal ende her igen og undervejs skal du gennem "møllen" - hvordan vil du gøre?"
Det kunne de nu godt finde ud af, og føreren kom til at sætte springene op i max.-højde, hvilket også gik fint.
Man skal blot huske at det er mere anstrengende for rovdyrene jo højere de skal springe, så det er egentlig med vilje at vi generelt springer lavt for ikke at udmatte dem totalt.
På en varm sommerdag er stor højde fuldtstændig dræbende for f.eks sorte labradorer og sikkert også for kulørte Bernere...
Til allersidst fik Belle & Sille lov til at hygge sig på banen og det var tiltrængt når de nu havde ventet så længe på det...
Til allersidst pakkede vi sammen og de sultende hundetrænere blev reddet af Lars som sædvanlig, med 3 lækre pølser fra grillen:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar