lørdag den 28. juni 2008

Kom frisk! Soft agility fortsætter!

Ja så husk det nu - skriv det nu i kalenderen - på opslagstavlen-bag øret osv. osv., et sted hvor det ikke bliver væk med andre ord!
Advarsel: Brug ikke korttidshukommelsen til denne øvelse!

Vores første gang SOFT AGILITY kombineret med Joans Rally-O hold bliver onsdag d.27.august 2008 kl.19.45-21.45.
Trænerne Per/Birgitte er så vidt vides ikke blevet udskiftet, så kom frisk!

Alletiders samarbejde for hund & fører!


Du/I kan deltage på begge hold eller kun det ene, alt efter lyst, interesser og hvor udmattet hund og ejer er, især hvis de evt. først har varmet op ved at gå til træning først:)

Men husk lige at læse lidt om det her soft agility på bloggen , hvis du ikke kender det, eller start med at komme ud og kigge!
Godt nok er der tilmelding til formand Trine (se email under "bestyrtelsen"), men kom bare ud og kig selvom du har glemt at melde jer til , i skrivende stund har vi nok et par ledige pladser hvis det skulle have interesse....
Det koster ikke noget at prøve! Bortset fra at du måske bliver lidt forpustet!
Men ellers send en email/forespørgsel til Per, så får du svar inden sæsonstart!

Da vores hold i forårssæsonen 2008 nok må være et "begynderhold", udnævnes vores nye hold i efteråret 2008 (idet vi forventer at alle for hvem det er muligt, fortsætter på holdet!) til "Letøvede", eller vi kan måske kalde det "Begynderhold med blåt bælte".
Holdet er kendetegnet ved at vi hygger os, at vi kender de fleste forhindringer men endnu ikke kan tage dem med bind for øjnene, og at det (næsten) altid er menneskenes fejl, de fejl der uundgåeligt begås!

Skulle I der allerede går på holdet kede jer i ferien?
Så øv lidt slalom med hunden 5-10 minutter hver anden dag....
Mangler du lidt artikler om at lære slalom? eller andet vi skal lære? - så send en email til Per, så kommer de Simsalabim til dig!

Er du en rutineret agility-udøver og vil deltage på vores hold? - ja, så må vi indrømme, at så vil der nok ikke være så megen udfordring i selve banerne, det vil mere være hygge og fælles glæde i samarbejdet med din hund og de andre vov-ehalse.
På sigt og med evt. øget interesse vil trænerne, førerne og hundene nok udvikle sig yderligere....

Vi håber altså meget at Lars & evt. andre aktivister stadig vil tænde op i grillen fra kl.17.30, så vi stadig fremover kan få vores pølser?
Ellers kan vi ikke slet ikke klare os efter en lang dags arbejde....

Har du en "seniorhund" (fyldt 7 år) så vil det være alletiders beskæftigelse!

Men da vi til daglig kender til "differentieret undervisning", voksnes læring, "den rummelige Hundeskole " osv., strikker vi træningen sammen så det passer til den enkelte, så godt vi nu kan.
Jeg har lært at det også hedder "customized cars" men det er vist i en anden sammenhæng?

I denne sæson regner vi med at tage fat på at bruge de sidste redskaber som I ikke har prøvet endnu!
Det forudsætter så at vi er helt færdige med at fremstille dem først:)
Det er vi næsten" - der efterlyses dog en person som kunne tænke sig at sy "en pose" til en af forhindringerne som sjovt nok hedder - "Posen"! Henvendelse til Per hurtigst muligt!

Ingen kommentarer: