torsdag den 17. september 2009

Det er snart svært at se noget!

Galop, galop & så et hop! Bemærk at det stadig er lyst halvdelen af aftenen, som det ses på billedet.

Ved onsdagens træning var de muntre deltagere:

Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten terrier)
Vivi & Noah (Berner Sennen)
Ulla & Mulle (Bichon Havanese)
Hanne & Molly (Formel Eins)
Vivi & Quitta(Berner Sennen)
Annette & Norman (Berner Sennen)
Steen & Ravel (Berner Sennen)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
Anette & Susi (Overvejende gravhund med krøller))
Erik & Maxwell (Berner Sennen)
John & Sacha (græsk gadehund)

Der var adskillige morsomme episoder i løbet af aftenen, fantastiske grillpølser ved Lars og ny spændende træning, da cheftræneren nemlig havde fået talentfulde Birgitte (vi er iøvrigt gift) med som træner på demonstration af hvordan man varmer op med bl.a.zig-zak med sin hund (Per indtog hundens rolle og der var nogen der syntes det var lidt interessant - og lo med vilje), finesserne ved at træne "Møllen" og effektiv fremadsætning, mens Per på sin del af området stort set kunne nøjes med at belaste de fremmødte med 4.udgave af historien om 5 spring og en tunnel/bord dæk dig.....
Permanden afslørede selvfølgelig sin sande drille-natur da det viste sig at man også skulle tage banen bagfra, det er ikke så let endda:)
Ovre ved Rally-O hos Joan havde man valgt at ignorere de udlagte dufte fra vildt m.v., eller rettere indset at der nok ikk var så meget at gøre ved det, så her var holdet rykket tilbage til sit gamle træningssted.
Og det så altså ud til at gå udmærket!

På onsdag skal I regne med at der bliver kortere træningstid begge steder, da begge hold ellers ikke kan nå at se noget/træne softagility i dagslys, medbring evt.lommelygte.
Det må også påregnes at Per/Birgitte kommer i sidste øjeblik, dvs.måske 18.15 da vi skal have fri fra arbejdet først før vi kan tage i Bernerklubben!
Så kommer I før er i velkommen til at tage lidt redskaber ud.
Vi skal-
inden på tirsdag kl.20- skrive her på bloggen hvad vi skal have taget ud af redskaber.
PS.Vi har desværre måttet konstatere at en af de fremmødte paparazzier hev sit mobile udstyr frem og foretog en diskret fotografisk indsats på aftenen....
"Desværre" pga.opløsningen med en mobiltelefon er væsentlig færre pixels end i det sædvanlige spejlreflekskamera, så billedet kan ikke sælges til "Vi med hund"....
Tusind tak til Pia for sin sædvanlige lynhurtige og engagerede indsats:)

Ingen kommentarer: