onsdag den 16. juni 2010

Sæsonafslutning d.16.juni

Hold 2 - blev kun nr.1 trods ihærdige anstrengelser - godt gået alligevel:)

Hold 3 i godt humør og klar til spisning:)
Hold 1-næsten nr.1 til sidst:)
Hold 4 - blev nr.4 på trods af stort talent hos jer alle:)

Tak for en rigtig hyggelig afslutning i aftes i Bernerklubben med god stemning og mange sjove oplevelser.Den sjove holdkonkurrence efterfulgtes af fantastisk mad (inkl.pølser), hyggeligt selskab, lotteri og diverse præmieoverrækkelser. Holdinddelingen blev kompetent indledt af Birgitte ,så 21 mennesker og 22 hunde blev fordelt på 4 hold, som derefter skulle gennem 5(6?) tossede poster.De ansvarlige for posterne var trænerne, nemlig Åsa, Helene, Birgit, Birgitte, Joan & Per.

Posterne: 1 Spise pølser i vandfad 2 Tricks 3 Indkald gennem Fristelsernes Allé 4 Ud & se med...... den kombinerede softagility/Rally-O bane 5. Afdækning af hund i Pølseland

For-sjov-konkurrencen endte muligvis nogenlunde retfærdigt med et vinderhold på 1.pladsen og 3 vinder-hold på de følgende placeringer:) Alle var gennem sæsonen blevet "shapet" af trænerne til at være godt motiverede, og med godt humør fik hver især en god oplevelse sammen med hundebasserne:)

Fra en af dommernes hemmelige noter lige et enkelt citat:"Dezmo mest sjov!"

Slutstillingen blev:1.Hold 2 163 points 2.Hold 1 156 points 3.Hold 3 113 points 4.Hold 4 99 points

Superbanen

Nogle af de oplivende momenter fra softagility/Rally-O banen som var det eneste undertegnede havde tid til at opleve (ikke engang billeder af nogen i pinlige/morsomme situationer blev det til):

Normalt er en banegennemgang en god ting, men vi blev desværre presset af tiden, så det blev ikke til noget, med én undtagelse: Pia hjalp heldigvis med rally-forhindringerne i Superbanen, så INGEN var i tvivl om hvilken vej de skulle gå(faktisk skulle man gå rundt med uret:) Det har givetvis gavnet Pias rumlige-kinæstetiske overblik med sådan en banegennemgang, for selvom det ved start blev anbefalet alle at kigge på "de der var vant til det"når de løb først, så man kunne lure tricksene af, nyttede det ikke meget at kigge på Pia & Hemi, de var nemlig fejlfrie og alt for hurtige! Semiprofessionelt agility-tempo faktisk!

Hvis man ikke kunne finde ud af en forhindring/et skilt (specielt aktuelt ved tvilling-valgene med tunnel og "Flyv") var det klogeste ofte at springe det over, men Trille havde bemærket at der var mulighed for at føreren kunne tage de forhindringer som hunden ike kunne, og kravlede meget elegant gennem tunnellen.Så vidt jeg husker var det så Dezmo der valgte at kravle oven på tunnellen for at vise han også kunne, og det er første gang jeg har set en Berner gennemføre en tunnel på den måde (er set før med mindre hunde)Det var meget kreativt og gav selvfølgelig et stort plus til holdet for det kunstneriske element, bravo! Erik, sludder Maxwell, løb for første gang nogensinde frivilligt gennem en tunnel, og resten af banen kunne han også godt finde ud af, det var dejligt at se:)Hvad skal det ikke blive til i næste sæson?


Der var i dagens anledning udlagt duftspor af Monrad & Rislunds dresserede harer, det var med til at gøre det lidt vanskeligere at leve op til VM-niveau for en del snuseglade hunde. For de der ikke havde prøvet noget softagility/Rally-O før, var det en sjov oplevelse, og det sagde de nemlig selv, ja nemlig ja:) Der var i denne konkurrence meldt ud af undertegnede at det der var vigtigt, var at hund og fører havde det sjovt sammen og kunne finde ud af at arbejde nogenlunde fornuftigt sammen, og det klarede I godt:) Fri os dog for stress og jag og tidstagning!

Pga alle andre hold tyvstartede mens undertegnede snakkede løs, nåede ikke alle på det første hold gennem banen, hvilket ikke havde betydning for resultaterne! Til gengæld var det sidste hold færdigt 5 minutter før de skulle:) Familien Kjeldsen havde linet op med det store Fødevaresortiment, så meget at Lars også nåede at få lidt varm mad.

Pølseklubben ved Claes(formand) & Per(næstformand) havde til alles overraskelse valgt at overrække en Taknemmelighedsgave til Manden Der Er Skyld I Vores Overlevelse, og som Trofast står og griller hver evig eneste gang til allles (gl)æde, nemlig Herr Lars Kjeldsen, udsendt på hemmelig mission fra Gelstedslagteren.Og gaven var heldigvis en gris Lars ikke havde i forvejen i sit liv:)

Pia fik overrakt en præmie for sit mesterskab i soft agility 2010, fra Pokalmatchen, og det var lykkedes en anonym sponsor at finde den helt rigtige og uventede personlige præmie, nemlig et flot billede af en rigtig Hemi-hund:) Der var skaffet en del sponsorpræmier til lotteriet og for sjov-konkurrencen.De der er skyld i det, ved selv hvem de er:)Bestyrelsen takkede bl.a.familien Kjeldsen for deres store indsats på det kulinariske og sponsormæssige område.

(Lige en indskudt bemærkning fra undertegnede: Det er altid godt at huske at værdsætte de der yder en særlig indsats i klublivet- hvis man er heldig kan det ligefrem motivere folk til fremadrettet at fortsætte med det! - og andre med resourcer kan måske også ligefrem få lyst til at bruge deres tid og evner på klubben:)

Den uopmærksomme skribent nåede desværre ikke at observere hvem der fik årets flidspræmier for deres indsats, men ifølge insider-information skulle det fra softagility/Rally-O holdet være Ulla & Pia .

PS.Vi undskylder på forhånd fra Claes og Birgitte, der tog så godt for sig af de udsatte lotteri-gevinster! De har lovet at vinde færre gevinster næste gang i det amerikanske lotteri så andre også har en chance.(Helt præcist har de forestillet sig at undvære ét gavekort på 20 kr.hver)

PPS.Hold øje med bloggen, der vil sommeren over komme måske 3-4 mere eller mindre fornuftige skriverier som I måske kan have gavn af:)

PS.Husk at lægge vejen forbi Skov & Strand & iskiosk ved Strandvænget i Nyborg hvis I mangler noget fornuftigt at lave med jeres hund(e)i løbet af sommeren:)

Ingen kommentarer: