onsdag den 7. april 2010

1 X træning onsdag d.7/4

Maxwell tager springet (i 2008)

Til aftenens træning var vi flg. muntre deltagere:

Velkommen tilbage til de gamle (hvad snakker du om? hvem? vi er ikke gamle!):)

Pia og Hemi (Irish Soft Coated Wheaten terrier)

Hanne & Molly (Formel Eins)
Lis & Bobby (Golden Retriever)
Ulla og Bent (Jack Russell Terrier)
John & Sacha(Græsk Gadehund)

Anette & Sussi (Overvejende gravhund med krøller) & Nuser (dværg pinscher)
Erik & Maxwell (Berner Sennen)

Og velkommen til de nye:
Leif & Casper (frisk dreng) & Molly (frisk Berner Sennen)
og Susanne & Terry (snuseglad terrier)
og også Nuser (stor hund i lille krop) som alle var her for første gang, Molly & familie endda helt fra Vejen:)

Aftenens træning i softagility gik for de gamles vedkommende ud på en genopfriskning af hvad det hele egentlig gik ud på, pga.den lange vinterpause.
Det var tydeligt at hundene efter lidt tilvænning atter fandt glæde ved denne yndlingsbeskæftigelse, og vi kunne nu desuden også erindre de områder for udviklingspotentiale som hver enkelt fører kan opleve er en større udfordring at give sig i kast med:)
Så vi går bare til den og gør det så godt vi kan, mens vi glædes over hinandens fremskridt!

For de der kom til vores træning for første gang, gik det ud på at prøve lidt spring og hoola-hoppen a la "fremadsætning med baglænskædning", i en grad så hundene også syntes det var sjovt.
Heldigvis hjalp de klare og utvetydige instruktioner fra Birgitte førere og hunde godt på vej til nogle succesoplevelser:)
Rally-O hos Joan gik også godt, og grillpølserne i 3.halvleg var afsindig gode, netop som vi huskede dem - stor tak til Lars der er skyld I at så mange af os overlever efter dagens hårde arbejde og sjove træning:)
Aftenen gav Per et indblik i hvor vi er henne mht.de enkelte hunde og førere og hvad man kan/ikke kan, så træningen fremover endnu bedre kan tilpasses de fremmødte.
Det var dejligt at se jer og hundene blive i godt humør:)

Så husk stadig at melde afbud (hvis man ikke kommer), og har jeg ikke jeres email eller SMS-nr endnu bedes I sende til mig, så kommunikationen får de bedste vilkår fremover.
Holddannelsen vil blive lidt anderledes næste gang.

Bemærk at med spændende forstærkning (ekstra spændende godbidder eller legetøj), masser af ros og glade stemmer i højt toneleje, på rette tidspunkt (i løbet af max.3 sekunder efter at hunden har gjort det den får ros for) kommer man langt!

Ingen kommentarer: