torsdag den 1. april 2010

Så går det løs!

Hvor skal vi hen du? Bent er bare hurtig, så Ulla har her fået et forspring!
Fotograf:Pia Schierbeck
Vi starter lige med den vigtige meddelelse fra Lars:

"Jeg har 200 pølser i fryseren og er klar til at grille fra den 7/4!
Mvh Lars" - Så kan I/vi bare komme an:)

Udover alle holdene er der de lækreste hjemmelavede pølser fra Gelsted slagteren, gratis kaffe og 3.halvleg i godt selskab hele aftenen fra ca.kl.18 til vi ikke gider mere!

Se datoer for alle aktiviteter i Bernerklubben ved at klikke her og husk at andre hunderacer også er velkomne i klubben hvis der vel at mærke er plads på holdene!

Forårssæsonen starter onsdag d. 7/4.
Der trænes hver onsdag indtil 2/6 – undtaget d. 28/4 (pga. et DKK arrangement med Lise Lotte Christensen)

18.00 – 18.30 Baneopbygning og opvarmning til rally og soft agility

Kl. 18.30 starter: rally ved Joan & soft agility ved Per (vi deler os i 2 hold og træner på begge hold sådan en aften, husk gerne at melde evt.afbud på SMS til Per40892872 gerne så tidligt som muligt så planlægningen kan passe til de der kommer på dagen:)

Der er måske et par pladser ledige på vores kombinerede Rally-O og Soft agility-hold - nye folk eller deres kloge hunde bedes sende en email til softagilitytræner Per, der i en travl hverdag ofte foretrækker denne fleksible kommunikationsform (eller SMS) frem for opringninger:)
Send gerne en email til Per ved at klikke her hvis der er noget du vil vide, f.eks om der er ledige pladser eller hvad det går ud på, og om det vil passe til dig og din hund? :)
Bemærk at vi udelukkende træner vha. de positive metoder som baserer sig på den udvikling der er sket i hundepsykologien/træningsmetoder efter år 2000 :)
Hunden skal være udvokset, kunne de basale ting en hund skal kunne + den skal helst finde sin ejer nogenlunde interessant at være sammen med!

Vi tror i øjeblikket at alle jer der har gået hos os tidligere i 2009 dukker frivilligt op igen:)
Samt et par stykker til.....
Vi glæder os til at se jer igen!

Husk nu at 28/4 er der et særdeles lærerigt foredrag om "Hundens værktøjskasse" som vi - trænerne - anbefaler jer at benytte jer af!
Men skynd jer at gøre det da der er begrænset antal deltagere!
Tilmelding via DKK Kreds 3, se under kalender ca.midt på siden, det koster 100 kr :
Liselotte Christensen, Adfærdskonsulent i DKK, gæster Fyn(Korup Skole) – og åbner op for sin ”værktøjskasse”.Liselottes værktøjskasse indeholder masser af idéer til brug for at omgås sin hund i hverdagen.Du har muligheden for at få indblik i spørgsmål omkring adfærd og samarbejde.Liselotte vil, ved hjælp af netop din egen værktøjskasse, synliggøre hvordan vi kan forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer - og hvordan vi selv skal tænke for at få et godt og optimalt samarbejde med vores hund.Der vil også blive muligheder for at stille spørgsmål, og komme med dagligdags episoder – som kan afhjælpes af Liselotte.
Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål, undervejs.

Ingen kommentarer: